122 / 180
111
Normandiet» blev til Exempel peben ud, ikke
fordi dens Musik var daarlig, hvad den jo som
bekendt ikke er, men Texten kedede. Der
imod fandt «Den Stumme i Portici» og alle
de andre iørefaldende Operaer af Auber et
Publikum.
«Den Stumme» havde imidlertid
Vanskelighed ved at komme til at gaa, da
man frygtede, at Kirchheiner, der var noget af
en Træmand, ikke kunde magte Rollen som
Masaniello, og selv havde han heller ikke Mod.
Men da man puttede ham i Svømmebuxer og
Bluse og satte ham den røde Hue paa Hovedet
og Dolken i Bæltet, fik han Kurage. Med et
vildt Blik kom han ind paa Scenen, og med
knyttede Næver og stærke Benbevægelser i
Trikot sang han «En nyfødt Sol» med saa megen
Bravur, at den ene Bifaldsstorm efter den an
den lønnede dette dristige Attentat paa at blive
Skuespiller i Forening med at være Sanger.
Da han nu havde faaet Blod paa Tanden, kom
de andre Operaer af sig selv, og han gav
ligesaa heldig Fra Diavolo som George Brown
i «den hvide Dame.»
Balletten var heller ikke oven paa, og kun
en Bournonvilles Geni og Viljekraft kunde løfte