126 / 180
H 5
denne Virtuos uden at benytte sig af klown-
agtige Skaberier.*)
Var Frydendahl morsom paa Scenen, var
han ikke mindre underholdende uden for denne ;
og jeg kan takke ham for mangen en Oplys
ning, navnlig om Teatret, hvor han var Instruk
tør. I denne Stilling udrettede han dog neppe
stort, da de mange berømmelige ikke gave
Rollerne anderledes, end de selv vilde. —
Aldrig har jeg set gamle
Rosenkilde,
uden
i ham at anerkende Mesteren. Men hvorledes
gengældte han mig?
Den eneste Gang vi mødtes paa neutral
Grund, var i Nyborg hos Schierns, hvor vi
sloges paa Stylter. Dér var jeg Mesteren, men
det kunde han hverken unde eller tilgive mig,
og jeg tror, at han hellere havde ladet sig
agterudsejle i Komediespil end paa Stylter.
Det Liv og det Lune, hvormed Rosenkilde
spillede, tog aldrig af. Det tog til. Begyndte
han for mange Aar siden med at give Trop
som lystig, endte han paa sine gamle Dage
med ikke alene at gøre Trop overgiven, men
*) Nu vilde jeg maaske dømme anderledes.
8*