22 / 185
8
H U S F L I D E L L E R K J 0 B M A N D S NÆ R I N G
ved Hannover i 1526 første Gang have brygget den senere her i Landet
saa bekjendte Ølsort Broihan eller Bryhan. Men navnlig den sidste
Navneopkaldelse tor langtfra betragtes som sikker.
Ligegyldigt dog. hvorledes det forholder sig. Sikkert er det, at her
blev drukket Masser af tysk 01 til Trods for, at Prisen ikke altid var
billig. Biskop Ingvar af Roskilde paalægger 1281 sin Foged i Kjøben-
havn at paase dets redelige Salg, en opskruet Pris var Sælgerens Sjæl
til Skade. Det var dog vel paa noget anden Maade, at det tyske 01
voldte storst Men, og det mærkedes ned gjennem Tiderne. 1548 tales
der om »den store Guds Fortørnelse og Uskikkelighed, som kommer
af det meget tyske 01«. Retten til at sælge det i Kjøbenhavn begræn
sedes til tolv Herbergerere. Men denne Restemmelse blev ikke af
Varighed. 1593 var der saa mange »Tyskølførere« i Kjøbenhavn, at de
dannede et eget Lav.
Naar det danske *01 stod tilbage for det tyske, har dette sikkert
haft sin Grund i, at Brygning her til Lands væsentlig dreves som Hus
flid. Alverden her havde Bryggekjedler; de fandtes selv i smaa Hus
holdninger. Den katolske Kirke, der efterhaanden samlede saa meget
jordisk Gods, der af bekymrede Sjæle skænkedes den for evigtvarende
Messer, kom blandt Andet til at eje en Række Bryggekj edler. Saaledes
da ogsaa Frue Kirke i Kjøbenhavn, for hvem en særlig Embedsmand
(procurator cacaborum) forestod deres Udlejning, og af den bevarede
Fortegnelse over dem ses det, at medens den største var paa ni Tønder,
var der flere meget smaa, een endda paa kun
3U
Tde. Hvad der den
Gang hørte til et saa kaldet »Bryggerede« var foruden Kjedelen nogle
faa Redskaber: et Par Kar, en Øse, en Tragt, et Gjærtrug og et enkelt
Sted en Porsetønde.
Men under disse Forhold maa der have været Noget at tjene ved
at brygge til Salg her i Landet, ti ellers vilde Kjøbmændene ikke
have tilegnet sig Retten hertil. 1422 var det ordnet saaledes i Kjøben
havn, og da Borgerne i Odense 1461 klagede over den samme Tilstand