Previous Page  46 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 185 Next Page
Page Background

ligheden var kun 300 Tdr., og han vilde videre. Han afsøgte Kjøben­

havns Omegn for at finde et frit beliggende Sted med godt og tilstræk­

keligt Vand. Valby Bakkes Gjennemskjæring til Jernbanen mellem

Kjøbenhavn og Roskilde ledte ham vesterud, og i November 1846

kjøbte han et Stykke af Bjerregaardens Marker. Allerede Dagen efter

gik det løs med undersøgende Boringer; Tegningerne til de nødven­

dige Bygninger gjorde han selv med Assistance af Arkitekt H. C.

S

t i l

­

l i n g

.

I Januar 1847 begyndte Grundgravningen, hvortil 100 afskedi­

gede Jernbanearbejdere engageredes, i Avgust s. A. rejstes Taget, og

den 10 November 1847 indviedes

CARLSBERG,

opkaldt efter hans Son,

med en Brygning, som helt lykkedes. — Den 25 November 1846 havde

han faaet Bevilling til at anlægge og drive et bayersk Ølbryggeri med

tilhørende Lagerkjælder paa et Sted i Kjøbenhavns Omegn.

Det første Aars Brygning udgjorde 3000 Tdr., men det var langt­

fra let at faa dette Kvantum afsat. Det var kun en ringe Ting, at der

ved Øllets Indførsel til Kjøbenhavn (indtil 1851) maatte betales en Kon­

sumption, der svarede til den Kjøbstadbryggerierne paahvilende Malt­

formalingsafgift. Værre var det, at Pubikum kun modstræbende syntes

at ville gaa ind paa den ii

3

re Ølsmag. Afsætningen var kun ringe,

medens der paa alle Sider optaarnede sig Vanskeligheder. Jacobsen

behøvede hele sin Energi for at holde Foretagendet og sig selv oppe.

Der var Øjeblikke, navnlig naar han om Aftenen træt gik hjem til Bro­

læggerstræde — han gik efter indhentet Tilladelse langs Banelinien —

da han kunde fristes til at se en Befrier for alle Bekymringer i det

prustende Lokomotiv, der ligesom vinkede ham med sit Ildoje, men

Tanken om Hustru og Barn, Sbnnen, efter hvem han havde givet det

Hele Navn, holdt ham oppe og gav ham nyt Mod. I Begyndelsen

gjorde han Alt selv, men da han i 1849 i længere Tid fængsledes til

Sygelejet af en heftig Gigtfeber, maatte han, hvor nødig han end vilde,

finde sig i at faa en Medhjælper. Det blev Cand. pharm. H. N.

G

o t t l i e b

,

der dog snart afløstes af Cand. pharm. A.

V

o g e l i u s

.

3 2

C A R L S B E R G G R U N D L Æ G G E S