66 / 185
5 0
U N D E R G J Æ R H E N T E S F R A M Ü N C H E N
dentlig fra Hamborg, og det var en heel Begivenhed, da denne i stor
Hemmelighedsfuldhed skulde sættes til Urten. Jacobsen var næppe vel
seet, da han om Natten ubuden kom tilstede. Han holdt imidlertid
gode Miner til Tydskerens Humbug, da denne med megen Vigtighed
heldte en Flaske Champagne i Gjæren »for at give den Styrke« ! Cham
pagnen hjalp dog ikke. Forsøget paa Kongens Bryghus mislykkedes.
Skjøndt Jacobsens hjemmelavede Undergjær ikke var fuldt tilfreds
stillende, kunde han dog fremstille et sælgeligt 01. En nogenlunde
dyb og kold Kjælder, der til Nød kunde bruges til Lagerrum, hvoraf
han selv ikke besad synderligt, havde han fundet hos en Vinhandler
i Vingaardsstræde.
I 1844 døde hans Moder, og han havde nu faaet saamegen Tillid
til sit Værk, at han turde vove at bruge sin Arv, 11,000 Daler, til at
bygge Kjælderen i Volden for Enden af Teglgaardsstræde. Den opfør
tes i 1845 og bestod af to Hvælvinger, hver til c. 700 Tdr. samt en
lille Isbeholder. Til at brygge virkeligt baiersk 01 manglede der ham
nu blot en ægte baiersk Gjær. Men hvorledes skulde han faae den
hertil? Der var endnu næsten ingen Jernbaner, og Beisen med Dili
gencen varede en Ugestid. Han lavede sig da en Blikdaase, som kunde
indeholde nogle faa Pund Gjær, og som han kunde føre i sit Hatte
futteral. Dette kunde han have med sig paa Diligencen, og ved hver
Station, hvor denne holdt, maatte han ved Dag og Nat ud med sit
Hattefutteral og hen til den nærmeste Vandpost for at overhælde Blik-
daasen med Vand og derved holde Gjæren sval. Det lykkedes at faae
Gjæren uskadt til Kjøbenhavn, og det er denne Gjær, som den Dag
idag anvendes som Stamgjær i Carlsbergbryggerierne, baade i »Gamle«
og »Ny«, og med hvilken den aldeles overveiende Deel af alt det i
Danmark bryggede 01 er bleven produceret.
Nu havde han alle Midler i Hænde, og i Foraaret 1846 bragte han
første Gang virkeligt baiersk 01 i Handelen. Det lykkedes saa godt,
at han strax tænkte paa at bygge et eget Bryggeri, blot han kunde