finde en Plads, som var højtliggende nok til de nødvendige dybe
Kjældere, og hvor man var sikker paa at have rigeligt Vand. Efterat
have seet sig om flere Steder, deriblandt Eiendommen Kildevæld paa
Strandveien, valgte han Valby Bakke, hvor daværende Vandmester S.
forsikkrede ham, at Vandet var uudtømmeligt. De manglende Penge
lykkedes det ham at faae hos Suhrs. Han fik her et Laan paa 45,000
Daler. Nu kjøbte han for 7,000 Daler en stor Grund paa c. 3 Tdr.
Land af Bjerregaardens Mark, og i Foraaret 1847 begyndte Arbeidet.
En Sommerdag heisedes to Reisekranse med Initialerne j. c.
j
.
og c.
j
.
i Eløiene paa henholdsvis Bryggeribygningen og Lagerbygningen, og
idet han udgød et Glas Vin over Skorstenen, som stod midt i Bryg
geriet, kaldte han dette efter sin femaarige Søn
CARLSBERG.
Facaden lod han tegne af Architect
S
t i l l i n g
,
og da der ved Siden
af Bryggeriet var bygget en smuk Bro over Jernbanen af gule Sten
med røde Buer, blev Bryggeriet bygget paa lignende Maade i Har
moni med Broen. Det blev forsynet med en lille Dampmaskine paa
nogle faa Hestes Kraft. Lagerkjælderen bestod af fire Afdelinger, hver
ligesom Voldkjælderen paa c. 700 Tdr. med smaa Isrum til 30 Læs
Is. Kjælderne vare 14 Alen dybe.
Om Efteraaret stod Bryggeriet færdigt, beregnet paa en Production
af c. 5,000 Tdr. 01, og den 10. November 1847 gjordes det første Bryg.
I nogen Tid gik alt vel. Men Brønden, som Vandmesteren havde
betegnet som uudtømmelig, blev hurtigt tom. Den stod i Sand og blev
sænket dybere og dybere, men det varede ikke ret længe, saa var
man nede paa Leret, og saa kom der slet intet Vand. En ny Brønd
blev gravet i den indre Gaard, men ogsaa den blev snart udtømt. En
Tid lang maatte Jacobsen hjælpe sig med at sprøjte Vand op fra Jern
banegrøften til Brug i Bryggeriet. Det var leret og grumset og maatte
bundfælde, førend det kunde anvendes. Han var nærved at fortvivle,
thi kunde han ikke faae Vand, var det hele Anlæg mislykket og han
en ruineret Mand.
i
C A R L S B E R G M A N G L E R VAND
5 1
8 *