193 / 345
T I D E N T I L 1 8 3 5
1 7 1
kristelige Ydmyghed, saa kan man være vis paa (jeg og mange
ved det) at den bor og virksomt lever i denne Sjæl som i enhver
dybt følende Sjæl.“ Sibbern haaber, at han kun indtil videre har
nedlagt Pennen: „Jeg haaber, at han har Oldingens skønne Dage
endnu tilbage; thi, fejler jeg ikke, saa er her Fond nok til et langt
Liv og Grundvold nok til en kraftig Alderdom tilstede. Skønne
Dage kaldte jeg de Oldingens Dage, jeg saa hen til; thi altid er
Oldingens Dage forekomne mig saa for Mænd, der har levet godt
og vel, og jeg sammenligner dem med en stille, behagelig fredelig
Aften efter en varm Dag fuld af Arbejde, en Aften i stille Kreds
med Altandørene aabne til den store Stjernehimmel, Sindet frit og
roligt, altid venligt, altid kærligt, snart mildt spøgende, snart op
løftet, bevæget og udvidet. Vi ønsker ham alle en saadan Livets
Aften i kvægende Velbehag, Jordelivets Travlhed traadt tilbage,
Arbejdets Detail for største Del overladt til andre, dobbelt Rum
for Velviljen, dobbelt Tid til den.“ Sibbern tænkte sig, at han da
kunde frembringe Ting, der havde Sammenhæng med det, der hav
de opfyldt ham som Barn og ungt Menneske. En halv Menneske
alder skulde dog hengaa, før Ørsted fik Lov at være Olding, og
den almene Velvilje, han oprindelig kunde glæde sig ved, var da
kendelig aftaget.
III. F O R F A T T E R S K A B
Gennem hele Tidsrummet vedligeholdt Ørsted fra Aar til Aar
sin sædvanlige omfangsrige Produktion. Denne fremkom'foruden
gennem hans Tidsskrifter, se foran S. 37 gennem Eunomias 4 Bd.
og Haandbogens 6 Bd. Indledningsvis skal meddeles en Fortegnelse
og Oversigt over hans Arbejder efter Tidsfølgen.
I Nyt juridisk Arkiv finder vi følgende Afhandlinger fra Ørsteds
Haand: i
1813
i Bd. III: Om præliminære Kendelsers formelige
Beskrivelse og særskilte Paaanke, Over den Broderiod, som Lovens
5-2-19 tillægger den længstlevende Ægtefælle, Kritisk Anmeldelse
af „Themis“, Bidrag til Lovgivningen af A. v. Feuerbach (fortsat
i IV), i Bd. IV: Over de Love, hvorefter en Persons Myndighed
bør bedømmes. Er D. og N. L. 6-13-8 og 9 samt Fdg. 19 Marts
1751 og 26 April 1755 [om gentaget Lejermaal] ophævede ved