32 / 104
eller siden — opnaaet en Popularitet som den, Model T var Gen
stand for.
Dette skyldes ikke mindst Vognens fabelagtige Styrke og Drifts
sikkerhed. Model T var let at passe og køre, endog for Folk uden
mekaniske Forkundskaber, og over for Overbelastning, ja selv Mis
handling, havde den en Modstandskraft, som grænsede til det even
tyrlige. Kørte Vognen f. Eks. tør for Benzin — og der var den Gang
som bekendt langt mellem Tankene — klarede man sig ofte med Pe
troleum eller Sprit, til man naaede næste Tank.
Den 4-cylindrede Motor havde med sine 20 PiK. mere end til
strækkelig Kraft til at trække den lette Vogn med 5 Passagerer paa
Datidens snævre og knudrede Veje.
Model T havde to Fremad-Gear og eet Bakgear, og Betjeningen af
Gearene skete ved Pedaler. Under Rattet var anbragt en Gas-Re
gulerings- saavel som en Tændings-Regulerings-Arm.
Hjulene var oprindelig Artillerihjul med faste Fælge og Højtryks
ringe, men senere blev Vognen leveret med aftagelige Fælge og Bal
longummi, og i 1921 med Selvstarter som Standard-Udstyr.
Den første Turistvogns-Type — „Touring“ — blev hurtigt sup
pleret med fire andre, en aaben 2-Personers Model „Runabout , en
lukket 2-Pers. Vogn ,,Coupé“ , en lukket 5-Pers. Vogn, „Sedan , med
to Døre, og som en Luksus-Model en „Fordor Sedan“ med fire Døre.
Indtil 1924 blev Fordvognene udelukkende leveret i sort Lakering.
I 1924 kom dertil graa og i 1925 ogsaa andre Farver.
Sideløbende med Personvognene leveredes et Chassis, hvorpaa Kø
beren kunde faa bygget et Vare- eller Personvognskarrosseri efter
Ønske.
Desuden fremstilledes et Lastvogns-Chassis beregnet til en Nytte
last paa 1 Ton.
29