173 / 314
170
Almuelærerindeholdet, som bestod, indtil den efter den ny
Seminarielov af 1894 maatte vige Pladsen for »N. Zahles
statsanerkendte Privatseminarium«.
Frk. Zahle var varmt interesseret i Arbejdet paa denne
Afdeling. For det første var hun levende opfyldt af det store
Maal, der tilstræbtes gennem denne Forberedelse. Hvor
meget end hendes egen Tilbøjelighed, egne Anlæg og egne
Forudsætninger naturligt førte hende ind i et Arbejde for
»Intelligensens« Kredse, omfattede hun de bredere Lag i
Folket med saa stor Kærlighed, at hun regnede det for en
Lykke at kunne være medvirkende i et Oplysningsarbejde
netop for dem. Jo stærkere hun følte sig knyttet til H øj
skoletanken og Højskolens Arbejde, jo stærkere følte hun
sin Opgave beslægtet med dens. — Særlig blev for hende,
som for alle de bedste i vort Folk, Danmarks Nederlag i 1864
manende og vækkende i hele dets dybe Alvor. At være med,
om end som den beskedneste menige i Kampen for Gen
rejsningen, blev mer og mer hendes Hjertes dybeste Trang,
og mer og mer samlede hun sine Hjælpere om sig i For-
staaelsen af den fælles store Opgave.
Men der var tillige et andet Forhold, der gjorde hende
Arbejdet kært med de vordende Almuelærerinder, og det
var Bestemmelsen om Lavalderen, der sattes ved det 24.
Aar, en Bestemmelse, Frk. Zahle senere med stor Bekla
gelse saa opgivet. De Elever, som derfor søgte ind til denne
Uddannelse, var som Regel modne, udviklede Kvinder, ofte
paa Forhaand begejstrede for det Kald, de vilde hellige sig
til, næsten altid modtagelige og taknemmelige for alt, hvad
der raktes dem af aandelig Næring, og hvad der ydedes af
vækkende Tilskyndelser. At det var oplivende og forfri
skende at arbejde med saadanne Elever, siger sig selv, men
ved Siden var det Frk. Zahle en særlig Glæde, og saa
at sige en daglig Tilfredsstillelse paa dette Hold at samle
yngre og ældre Kvinder fra a l l e Samfundslejre og med de
forskelligste Dannelsesforudsætninger. Her mødtes unge og