Previous Page  168 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 314 Next Page
Page Background

1 65

alt skønt forbandt en inderlig Sky for at bære denne Følelse

til Skue eller bringe deres unge Rørelser til Torvs? Unge

Kvinder, der havde lært at tie, og i hvis stille, ydmyge Liv

Tankerne fik Lov til at forme sig, og Hjertet til at ud­

vide sig?

Til Slutning tilraaber hun den y n g r e Kreds af Lærer­

inder og Skolebestyrerinder, hun særlig har for Øje:

»Nej, forsager ikke og opgiver ikke det Kald, til hvilket

I have helliget Eder, fordi I se det og Eder med det an­

grebet, som nys i disse Blade er sket, som mangen Gang

tidligere har fundet Sted, og som atter og atter vil gentage

sig- Jeg ved vel, at det er svært at holde Hovedet oprejst,

naar der saaledes kastes Foragt paa een; jeg véd navnlig, at

det er svært for os, der arbejde under Trykket af mange

smaalige Hensyn at staa fast og bevare Troen paa, at vi

i vor ringe Gerning virkelig ere Arbejdere i det eviges T je­

neste,

fæster Øjet paa den Børnekreds, der er Eder

betroet, og udretter Eders Gerning med den i al Frimodig­

hed og med al den Friskhed, Varme og Udholdenhed, en

god Fortrøstning skænker! Giver Eder stedse mer og mer

hen og slaar ikke af paa en eneste af Eders egne første For­

dringer til Eder selv, da skulle I se, at det stedse vil blive

klarere og klarere for Eder, at det Ideal, der foresvæver

Eder, endda ikke er uden Afglans af Livet omkring Eder,

og da skulle I kende, at E d e r s Gerning ingenlunde staar

uden for den Forjættelse, at Herren selv vil arbejde med.«

Dette Svar fra »en Lærerinde« efterfulgtes ikke af noget

Gensvar fra »Spectatrix«.

Under alt det foregaaende har jeg i overvejende Grad be­

skæftiget mig med Barneskolens Udvikling og Fremvækst.

Side om Side med den trivedes imidlertid i alle Aarene ved

Gammelstrand og længe derefter Privatlærerindeskolen eller,

som den i daglig Tale altid kaldtes, »Kursus«. Denne A f­

deling var jo den første Begyndelse til Frk. Zahles selv­

stændige Virksomhed, og hun bevarede altid stor Kærlig­

hed til sin »førstefødte«. I over 30 Aar kunde den ogsaa