170 / 314
167
Underbygning at rejse et Tempel for al god Kundskab, for
al sund og sand kristelig og fædrelandssindet Paavirkning,
for hver højnende og forædlende menneskelig Lærdom. Ved
Siden af havde Fru Hahn noget af Frk.. Zahles Evne til
at arbejde sammen med, underordne sig og tjene de s t o r e
i Aandens Verden. Derfor knyttedes ogsaa gennem de veks
lende Tider en Række af de ypperste Navne i Pædagogernes
og Videnskabsmændenes Kredse til Kursus*), hvor alle,
Lærere og Elever, som Regel følte sig ubeskrivelig vel. Der
var i de Tider ingen anden o r d n e t Undervisning, Almue
lærerindernes fraregnet, der aabnede sig for den kundskabs
tørstende unge Pige fra dannede Hjem; derfor tyede ogsaa
mange saadanne, tit »Blomsten« af Danmarks kvindelige
Ungdom, til et eller andet Kursus, hyppigst Frk. Zahles, og
det er sikkert ikke for meget sagt, at den største bevidste
og forstaaende Taknemmelighedsfølelse over for Frk. Zahles
Skole er udstraalet fra Kursuselever. De spredtes over hele
Landet, traadte ind i Lærerindestillinger eller stiftede selv
Hjem, kom »højt paa Straa« eller førte den beskedneste Til
værelse, men af alle hædredes Frk. Zahles Navn. Utallige
er de Udsagn, vi har modtaget om, at »Kursusaarene var
de lykkeligste i vort Liv«. Jeg anfører til Bekræftelse heraf
et Brudstykke, grebet, kan jeg sige, i Flæng, af en Artikel,
der fremkom i Kvindernes Blad 3. September 1913, nedskre
vet lige efter Frk. Zahles Død. Der skrives:
»Det var en hel Fest at komme ned til Frk. Zahles Bibel
læsninger hver Fredag Aften Kl. 7. Her saa hun paa os, her
talte hun til os, ikke som til fremmede; vi var vel, har jeg
senere tænkt, snarest for hende som »betroet Gods«, det, hun
ønskede at forvalte godt og handle ansvarsfuldt med. Her
lærte jeg af hende at bruge min Bibel; hun var hjemme i
sin; hun gik ud fra den og dens Bud om Arbejde, om Lydig
hed og om Kærlighed som kun faa af dem, jeg har mødt,
*) Om selv e A rb ejd et o g E n kelth eder i dettes S tyrelse se Sæ rpro
gramm erne.