165 / 314
162
Skyld, men fordi de giver et interessant kulturhistorisk Bi
drag til Tidens Fysiognomi. Udtogsvis skal her anføres*) :
»— Dine Sønner kan du sende i Skolen uden for dit Hus;
thi de kan ikke tidligt nok vænnes til at færdes i Livet, taale
al Slags Temperatur; dine smaa Piger ere finere Planter,
som bør gro under dine Øjne, under din Opsigt og ikke i
vore Institutkaserner. De fleste af vore Pigeinstitutter ere
omtrent saa forkerte som muligt. Betragt kun engang, hvor
vore Institutter ere placerede i Hovedstaden, og du vil for-
bavses. I Stedet for at lægge dem paa stille, afsides Steder,
har man dem midt i Kommersen« . . . . »Det er ugraciøst, at
Pigebørn skulle vandre paa Gaden, i hvad Vejr det end er;
de opdrages formelig til smaa Gadestrygere« . . . . og efter at
Forfatterinden anker over, at Smagløsheden kan gaa saa vidt,
at en Institutrice har valgt Østergade til Sted for sit Institut,
fortsætter hun: ». . . . Skulde man ikke tro, at Forældrene, —
selv om de ingen Anelse havde haft om andet, end at deres
Smaadøtre saaledes idelig maatte passere Østergade, havde
taget deres Børn fra en Bestyrerinde, der saa lidet vidste,
hvad der skikkede sig? Men nej! Havde en eller anden
beængstet Moder henvendt sig til samme Dame med Besvæ
ringer over Skolens Beliggenhed, vilde hun upaatvivlelig
have svaret hende: »Min Gud, de Børn! hvem tror De ser
paa dem?« Luther har sagt: »Den evangeliske Præst bør
være gift og Familiefader«; fra disse Forhold kan han
komme som den erfarne til dem, der trænger til hans Vejled
ning og Trøst, og som den erfarne mødes han ogsaa med en
hjerteligere Tillid. Det samme gælder om de Kvinder, der
stille sig i Spidsen for den kvindelige Opdragelse. Have de
ikke selv levet et frisk og normalt Liv med alt, hvad det
fører med sig af ondt og godt, kan de ikke med Sikkerhed
staa som Ledere for de yngres Uddannelse. I enhver Skole
findes en eller anden ung Elev, der saa at sige er kommet
gammelklog, og hvad man kalder begavet, ud af Moders Liv.
Det er sædvanlig disse Stakler, der dannes til Guvernanter
og Institutricer ; paa Grund af deres Lethed til at lære blive
disse unge Piger ved den uhyre Proppen af Lærdom be
røvede den ungdommelige Duft, som netop hos dem frem
for hos nogen burde plejes og udvikles. Deres Ungdom gaar
*) R etskrivningen i det væ sen tlige æ ndret til N utidens.