160 / 314
157
det Punkt havde vi ingen Støtte i Frk. Zahles Timer!« Men
en anden, omtrent samtidig Elev, der senere har vundet stort
Ry som Religionslærerinde og Bibelgransker, Fru Bertha
Hahn, har sagt til mig: »Aldrig kan jeg takke nok for Frk.
Zahles Religionstimer; de gav mig baade Livsværdier og de
Kundskaber, jeg havde Brug for ved Eksamensbordet!«
Som et Led i Frk. Zahles Religionsundervisning bør ikke
forbigaas de »Bibellæsninger«, hun jævnlig holdt baade for
de voksne Elever og for de ældre Barneklasser. For disse
sidste afholdtes de Lørdag Morgen og formede sig væsentlig
som en Gennemgang af de til den paafølgende Søndag hen-
lagte Evangelier og Epistler og havde derfor mere Karak
teren af en Andagtsstund end af en almindelig Religionstime,
ogsaa derved, at der sluttedes med Trosbekendelsen og
Fadervor. Saa mange af Klasselærerinderne, som Hensynet
til deres øvrige Pligter tillod det, var til Stede, og disse, saa
vel som de ældste og mest udviklede af Børnene, gik berigede
og opbyggede fra Morgenandagten. De noget yngre Børn kunde
ogsaa opleve festlige Stunder i disse Lørdagstimer, som naar
Frk. Zahle begyndte Kirkeaaret med en Skildring af Advents
søndagen, som hun mindedes den i sit Barndomshjem, eller
naar hun holdt, hvad vi kaldte »Juleafslutning«; da kunde
der komme en Glød og en Varme over hende selv, og Or
dene kunde falde saa jævne og enfoldige, at hun havde alle,
smaa og store med sig; men som Regel tror jeg ikke, Børnene
helt kunde følge hende i hendes Forklaringer og Udlægnin
ger Tiden var knap; man samledes Vs Time før almindelig
Skoletid og skulde være færdig til den regulære Undervis
nings Begyndelse. Det laa ikke for Frk. Zahle at føle sig saa
stærkt begrænset af Klokkeslettet; det var undertiden som
kunde hun ikke rigtig komme i Stemning; til andre Ti er
blev hun revet med af Tankens Inderlighed og Styrke, men
da var det, som talte hun mere til sig selv end til de unge,
og det blev som sagt væsentlig os ældre, der fuldt kun e
modtage, hvad hun gav, og der saa efter Evne søgte at om