NatalieZahle

155

meget forskellig Vis i Hjemmene, og de Tider var forbi, da

Frk. Zahles Ord var en Autoritet, alle bøjede sig for. Pige

børnene satte Spørgsmaalene under Debat, hvis de interes

serede dem, lod dem ligge, hvis de var ligegyldige for dem,

og virkelige Aandsværdier tilførtes dem næppe herigennem.

Frk. Zahle mærkede det og tillagde Børnenes Holdning

større Betydning, end der tilkom den, og, hvad der var det

sørgeligste, tabte sin Frimodighed og dermed sin Glæde ved

Timerne med de unge.

Det var især i den højere Skoles øverste Barneklasser, hun

oplevede disse Skuffelser, der voldte hende Smerte. I den

i 1895 oprettede Seminarieskole følte Frk. Zahle sig i disse

Aar bedre hjemme. Der mødte hun den Troskyldighed, den

Hengivelse, den umiddelbare Tillid, der gjorde hende saa

godt, — der kom alt det bedste i hende som Lærer og V ej

leder fuldt til sin Ret, og, saa vidt vi Mennesker kan dømme

derom, har de af Seminarieskolens Elever, der har haft Frk.

Zahle til Lærerinde i deres sidste Barneaar, hjemført fra

hendes Timer saa dybe og stærke Indtryk, at de for mange

er blevet afgørende for deres hele Liv. Over for disse Børn

kunde hun give sig hen, som hun i sine yngre Dage kunde

det over for a l l e , — her nærede hun ingen Frygt for at mis

tydes eller underkendes. Naar hun saaledes under Gennem

gangen af det 6. Bud til Belysning af et ægte, skønt Forhold

mellem Manden og hans Hustru gennemgik med disse 14— 15

Aars Smaapiger alle Plougs Digte til hans Hustru, yderligere

illustrerende dem ud fra sit fortrolige Kendskab til det Ploug-

ske Hjem, ja, da behøvede hun ikke at frygte for, at Tiden

forekom disse Børn som spildt eller den egentlige Opgave

forsømt.

Men var der Skygger over Frk. Zahles senere Aar som

Religionslærerinde, Skygger, der kun kan ses og agtes paa

af dem, for hvem Livet i Skolen er deres Verden, saa tror

jeg, man vilde faa et andet Billede, naar man hentede

Eksemplerne fra de voksnes, de vordende Lærerinders Kreds.