162 / 314
1 5 9
al sin Beskedenhed absolut en fremragende Elev, hvis aande-
lige Forbrug trængte til en stærkere Næring, end F l e r -
t a l l et af hendes Klassekammerater kunde optage. Til alt
Held var der i samme Klasse andre rigtig flinke Elever, som
ogsaa med Udbytte kunde deltage i en »friere«, mere vidt-
gaaende Undervisning. Muligheden for netop n u at kunne
realisere sin gamle Yndlingstanke er vist slaaet ned i Frk.
Zahles Sjæl som et Lyn, og i saadanne Tilfælde var der
ikke langt fra Tanke til Handling. Hun forhandlede med
de paagældende og enkelte Aaret forud udgaaede Elevers
Forældre, der alle greb om Planen med Varme, og i
Efteraaret 1861 blev den almindelige Fortsættelsesklasse
(populært kaldt »den lille Undervisning«) dannet. En
særlig Stue kunde ikke skaffes til Veje, men Frk. Zahle
overlod den sin smukke to Fags Dagligstue med Udsigt
over Kanalen og Thorvaldsens Museum, Dør om Dør med
hendes eget Arbejdsværelse, og den hjemlige Hygge, der
saaledes bredte sig over Omgivelserne, bidrog ogsaa til at
give Livet i denne lille Klasse et særlig ideelt Præg. Fra
første Færd fik den ypperlige Lærere som Gotfred Rode, Chr.
Richardt, Pastor Krayenbiihl, Frk. Zahle selv o. fl., og i
mange Aar bevarede »den lille Undervisning« (ioende og
n te Klasse) sin P r e s t i g e blandt Skolens andre Klasser,
men betegnende for dens stille Tilværelse er det, at den end
ikke nævnes i Skolens Aarsprogram før i 1872.
I Aaret 1866 paatænkte Frk. Zahle en Udvidelse, til Dels
en Omdannelse, og støttedes i sine Bestræbelser først af Dr.
phil. G. Rode, derefter af daværende cand. theol., senere Bi
skop Fred. Nielsen, som Forstandere. Det var en af Frk.
Zahles Yndlingstanker at danne en Art H ø j s k o l e for
Kvinder, ældre og yngre, hvor en Moder kunde have Glæde
af at høre Foredrag sammen med sine unge Døtre, de ældre
Søstre samles i en fælles Interesse med de yngre, osv. Hun
tænkte sig Ordningen saaledes, at de 15— 17-aarige Piger
skulde som hidtil have Undervisning i Sprog og et enkelt