153 / 314
1 5 0
anden. Hun havde ogsaa en egen Gave til — uden kunstige
Teorier — at fremhjælpe en klar, forstandig, smuk Oplæs-
ning hos smaa og store Elever. Til Øvelse brugte hun tit
barnlige eller let fattelige dramatiske Arbejder; særlig min
des jeg hendes Gennemgang af J. L. Heibergs »Alferne« i
en Klasse, hvor nuværende Professorinde Emil Poulsen, da
værende Anna Næser, var Elev og allerede som Tolvaars-
karn lagde den Sans for Oplæsning og Versfremsigelse for
Dagen, som har fulgt hende Livet igennem. Endnu paa sine
gamle Dage mindedes Frk. Zahle, hvor aldeles betagende
denne lille Pige havde fremsagt Henriks Monolog.
I sine yngre Dage havde Frk. Zahle Evnen til at »rive
hele Klassen med sig«, hvor hun selv var grebet; det er kun
sjælden, at denne Magt over a l l e s Sind bliver den ældre
Lærerinde til Del; til Gengæld trænger hun saa vistnok dy
bere ind til »de sjældne faa, der en Gave forstaa«, og at Frk.
Zahle endnu som næsten 7oaarig Kvinde havde Evne til at
ramme dybt og varme stærkt, har jeg oftere, mens hun le
vede, haft Vidnesbyrd om, og efter hendes Død er der frem
kommet Udtalelser, der vil bekræfte mine Ord; jeg behøver
blot at nævne Fru Dr. phil. Lis Jacobsens smukke Artikel i
»Tilskueren«, September 1913.
Et eget lykkeligt Øre og en opladt Sans for det bedste,
der kom frem i Tiden, var ogsaa en af de Naadegaver, der
var skænket Frk. Zahle; en smuk ny Bog, et Skuespil, et
Digt kunde optage hende helt og holdent, og hvad hun selv
fik kært, m a a 11 e hun dele med dem, der stod hende nær.
Jeg har saaledes liggende for mig et Brev fra September
1859, der begynder saaledes:
»Kære Barnet mit! Jeg er saa norsk i denne Tid, at det
taler Norsk ud af mig hele Dagen; det kommer af, at jeg paa
alle Steder læser og snakker om Arne.«
Da »Sigurd Slembe« udkom i Aaret 1861, blev hun saa stærkt
grebet, ikke alene af Trilogiens Skønhed i og for sig, men
af de dybe, menneskelige Strenge, der ansloges, at alle hen