![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0149.jpg)
146
fra Grænsen« gennem de prægtige Foredrag, de holdt for
Frk. Zahles unge københavnske Elever.
At disse stærke Impulser fra Højskolen ikke forblev uden
Vidnesbyrd baade i Skolens indre og ydre Liv og i Frk.
Zahles personlige Udvikling, især som den kom frem i hen
des Undervisningstimer, er let forstaaeligt. Jeg regner Aarene
fra 1856 til ind i Halvfjerdserne for de frodigste i Frk. Zahles
Virksomhed som L æ r e r i n d e . Hendes Hovedfag var Mo-
dersmaalet*), hvortil senere kom Kristendomskundskab.
Maalt med vor Tids filologiske Læreruddannelse vilde Frk.
Zahle stemples som Undermaaler og Dilettant; prøvet efter
en anden Maalestok og vejet paa en Vægt, hvor Barnets og
den unge Piges Glæde i Øjeblikket og Udbyttet for Livet
blev lagt i Skaalen, vilde Dommen lyde anderledes. I en
Tid, hvor Lærerens Krav til sin egen Forberedelse, sit eget
Skøn over, hvad der var af blivende Værd for Eleven, var
omtrent ukendt, gik Frk. Zahle i Spidsen med sine alvorlige
Krav til sig selv. Hun forberedte sig paa det omhyggeligste,
tilrettelagde sit Stof til hver eneste Time, hvad enten Under
visningen gjaldt de smaa Piger eller de unge vordende Lærer
inder. Hvad enten det var et Folkesagn eller et Eventyr, en
Saga, et Digt, et Ordsprog, en populær Afhandling, eller hvad
andet nævnes kan, der var henlagt til Timen, satte Frk.
Zahle sig grundigt ind baade i Indholdet og Fremstillingen
og gav det foreliggende Stof en Underbygning, som ude
lukkede al Tanke om noget løsrevet, isoleret el. lign., men
bragte det i harmonisk Forbindelse med den Verden, hvor
det hørte hjemme. Derfor fik enhver nok saa ringe Oplys
ning fra hendes Mund et saa mærkeligt Præg af Virkelighed,
at den gik Eleverne ind i Kød og Blod og vistnok meget
sjælden blev modtaget som noget dem uvedkommende. Hvad
enten det var et Træk af Halfred Vanraadeskjalds Saga eller
et Eventyr om Kærestefolkene, eller en Skildring af et
*) Se iovrigt V o r U ngdom , D ecem berhæ ftet 1913.