146 / 314
I 4 3
V i Farvel skal sige,
et Farvel i Gud,
og vor Tak skal følge
Dig paa Vejen ud;
tag den, som den kommer
fra vort Barnesind,
se med vante Ømhed
i vort Hjerte ind.
Raad saa med Din egen
barnligfromme Hu
Runen i den Gave,
vi Dig bringe nu;
føl en kærlig Tanke
i den sorte Dragt,
mærk i Kjolens Folder
tusind Ønsker lagt.
Bed, naar Du den bærer,
at de mange smaa,
hvem Du frembar Ordet,
tolked’ Hjertets Tro,
at og de i Troens
rene Klædning maa
engang for Guds store
Faderaasyn staa.
Ved Ordinationen i Vor Frue Kirke havde Frk. Zahle op-
naaet at sikre Plads til alle Eleverne, baade de voksne og
Børnene. Med Skam at tale om husker jeg ikke meget af
Højtideligheden; den gjorde maaske heller ikke stærkt Ind
tryk paa de smaa, men eet staar som uudsletteligt Minde
for sikkert alle os tilstedeværende, og det var Synet af de
smaa, der efter Gudstjenesten stimlede sammen uden for
Kirken om Pastor Christensen, iført d e r e s Gave, klyngende
sig til ham, trykkende ham i Haanden, atter og atter tilraa-
bende ham Farvel, mens de fulgte ham over til Bispegaarden
og vinkede til ham, indtil den ærværdige Port til sidst und
drog ham for deres Blik.