143 / 314
140
holdtes, men vel at mærke kun saaledes, at den enkelte Lærer
havde fuld Frihed til at bruge dem eller opgive dem, helt
eller delvist. Her, som paa saa mange andre Punkter, stillede
Frk. Zahle sine Lærere frit, indrømmede dem fuld Ret til at
følge deres Overbevisning. Den Lærer, der ikke ved nogen
Karakter markerede Dagens og Timens Præstation, nød i
samme Grad Frk. Zahles Tillid og stod hende lige saa nøje
til Regnskab for den enkelte Elevs Standpunkt som den, der
følte den daglige Karaktergivning uundværlig for s in Magt
over Eleverne.
Ikke mindst sporedes »Forvandlingen« i Forholdet mellem
Børnene og Lærerinderne. Hvor stor Forskel der end fra
første Færd var paa Frk. Foersoms Stivhed og Frk. Zahles
venlige og dog myndige Maade at behandle Børnene paa,
havde hun ikke helt kunnet frigøre sig for Forestillingen om
den ærbødige Afstand, der burde opretholdes mellem Elev
og Lærer for ikke at tilsætte Respekten; men under det
stedse inderligere og dybere Syn paa Skolen som H j e m
s t e d blev den hele Tone friere og naturligere. Ikke saa
ledes at forstaa, at Børnene som Regel nærmede sig i umid
delbar Fortrolighed til Frk. Zahle; hun blev aldrig »Natalie«
for sine Elever, som Frk. Dalgas var »Susette« for sine;
men hun blev klar over, at ingen Holden paa Værdigheden
var nødvendig for at skabe den fornødne Respekt; hun var
glad, hver Gang et enkelt Barn i fuld Frejdighed turde nærme
sig til hende, og hun var lykkelig, naar hun saa de yngre
Lærerinder færdes mellem Børnene mere som deres gode
Venner end som deres foresatte, og hun hørte med Glæde
deres Fornavne suse om Ørene, og Skolen genlyde af Raab
paa Hansine, Anna Hjort, Katrine, Henriette osv., fremfor
det tidligere »Frøken«.
Andensteds*) har jeg i det enkelte paavist, hvorledes For
holdenes Magt og Frk. Zahles egen Trang bragte hende til
*) V or U ngdom , D ecem berhæ ftet 1913.