142 / 314
1 3 9
det levende Ords Hellighed og Ukrænkelighed har jeg oven
for berørt; men Frk. Zahle forstod at finde den rette Mellem
vej. Hun krævede Genfortælling af det hørte, men Kravet
blev varsomt fremført. Hun byggede dels paa Barnets na
turlige Lyst til at forsøge sine Kræfter, dels paa dets lige
saa naturlige som i Almindelighed stærkt fremtrædende
Glæde ved G e n t a g e l s e n , ved atter og atter at vende til
bage til den kendte Fortælling. Hvor hun saa en saadan
Lyst og Trang til selv at fortælle give sig til Kende hos de
flinkeste og flinkere Børn, betænkte hun sig ikke paa at for
lange, at de skulde gengive, hvad der var blevet dem fortalt,
alt mens hun samtidig ved sindrige og lempelige Spørgs-
maal lokkede de langsommere opfattende til ogsaa at vove
sig frem til en Meddelelse. Heller ikke nærede hun de yder-
liggaaende Grundtvigianeres Rædsel for den »sorte Bog«.
Hun, der selv elskede sine Bøger og vidste, hvad hun skyldte
dem, var klar over, at det ikke var nogen Lykke for Barnet
at komme b o r t fra Bogen, men at tværtimod en af den
mundtlige Undervisnings Opgaver laa i at opdrage Barnet
t i l Bogen ved at levendegøre det døde Bogstav, at hjælpe
det til at indsamle en Høst af de rige Skatte, Bøgernes Ver
den rummede.
Ogsaa i en anden Henseende sporedes Virkningen af de
grundtvigske Tankers Indflydelse paa Livet i Frk. Zahles
Skole. Hun opgav saaledes resolut det hele Sammentæl
lings- og Oprykningssystem, som dengang var det alminde
ligt raadende. I Forbindelse hermed afskaffedes de t v u n g n e
daglige Karakterer. Derved toges Brodden bort fra det Sy
stem, som man fra grundtvigsk Side aldeles havde brudt
Staven over, og som man i andre pædagogiske Kredse og
saa var begyndt at nære Betænkeligheder ved, som f. Eks. i
den Schneeklothske Drenge- og Pigeskole. Men atter denne
Reform gennemførtes ganske lempeligt, saa at Hjemmet ikke
med eet Slag blev afskaaret fra de daglige Meddelelser om
Barnets Forhold i den enkelte Time. Karaktererne bibe-