![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0141.jpg)
1 3 8
alt dette sjælden voksede op til gode, glade eller dygtige
Børn turde vel være indlysende.
Frk. Zahles store Betydning for den danske Skole blev
nu den, at hun med fast Haand ledede den grundtvigske
Strøm ind i det rette Leje fremfor at lade sig bortskylle af
den. For det første var hun klar over, at Grundpillerne,
Lydighed og Orden, ikke kan undværes i nogen Skole, at
Livets og Erfaringens Vidnesbyrd om Lykken for et Men
neske i at kunne bøje sig under et »Du skal« ikke maa ringe
agtes, og at Budet »Du s k a l elske Din Næste«, nødvendig
gør den Hensyntagen til andre, der skabes gennem et vel
ordnet Samfund, selv om dette til en Begyndelse kun er en
Barneskole.
Men hun forstod ogsaa, at Idealet var frivillig Under
kastelse; derfor gjaldt det for Skolen at gøre Pligten kæ r
for Barnet, at afpasse Byrderne efter de unge Skuldre, der
skulde bære dem, begrænse Kravene efter de svage Viljer,
der skulde bringe dem til Udførelse; og at dette naaedes
bedst af den kærlige, glade Vejleder, der selv elskede sin
Pligt, der selv kendte Offervillighedens Lykke, var hun ikke
i Tvivl om. Hun gik selv i Spidsen og støttet af forstaaende,
varmhjertede Hjælpere lykkedes det hende »at gøre af Sko
len et Værksted for Solen« og at bænke »Alvor og Gammen«
tillidsfuldt sammen.
Med Hensyn til den mundtlige Undervisning, da brugte
hun den, men misbrugte den ikke. Der klæbede i den Tid
en Overtro paa Ordets Magt ved de »rene« Grundtvigianere.
Det regnedes f. Eks. for en Forsyndelse at kræve nogensom
helst Genfortælling af Barnet. Det var u n a t u r l i g t — om
trent den værste Anke, der kunde udtales — at fordre en
slig; man hørte Ræsonnementer som: »Man maa ikke lade
Barnet genfortælle det hørte! Det er jo Skaberi! Barnet,
som har hørt Historien af Læreren selv, véd jo paa For-
haand, at han kender den bedre end det selv; det hele bliver
jo Komediespil, osv. osv.« Følgen af denne Opfattelse af