136 / 314
1 3 3
lille Søster i Forberedelsesklassen. Vi var ikke flere, end at
vi alle kunde rummes i Julestuen; alt forløb programmæs
sigt, som Frk. Zahle havde ordnet det: Sangen, Legen, Lod
trækningen, Nedplukningen, alt gik, som det skulde. Til
sidst var kun den lille Rok tilbage; den stod omhyggelig
gemt; nu blev de smaa gennet ud af Stuen, og der holdtes
Raadslagning om, hvorledes den skulde spilles i Hænderne
paa en af dem. Man blev da enig om at lade Børnene
lege »Tampen brænder« og at lade den, der fandt Tampen,
blive den lykkelige Besidderinde. Nu gjaldt det blot om at
finde et passende Gemmested; adskillige Forslag fremførtes
og forkastedes, indtil Raabet lø d : »Stik den ind i Frk. Zahles
Fletning!« Stærkt Bifald ledsagede Forslaget. Frk. Zahle
maatte tage Plads lige under Træet, Tampen anbragtes un
der hendes smukke sorte Nakkefletning, kun en lille Snip
var synlig. Længe søgtes der forgæves; men til sidst slog
min lille Søster ned som en Falk paa Frk. Zahles Hoved og
trak Tampen frem. Rokken blev hendes. To af Lærerne
bar hende »i Guldstol« omkring i Stuen; hun straalede af
Glæde. Hun har sikkert senere i Livet fejret mangen Triumf,
der maa kaldes betydelig større end denne, men jeg gad
vide, om nogen af disse egentlig har overskygget Glansen
fra dette Barndomsminde.
Fra den Stund blev det en Skik, der forhaabentlig altid
vil bevares i N. Zahles Skole, at den ældste Barneklasse
»pynter Juletræ« for den yngste.
Kun eet Aar af de mange, der ligger mellem 1856 og 1914,
havde Skolen ikke Juletræ, og det var i 1864. I de Dage, da
vor Hær stod ved Danevirke, lidende af Kulde og Over
anstrengelse, da vi fra Dag til Dag ventede Krigens Udbrud,
kunde Frk. Zahle ikke samle sit Sind til den aarlige Fest. Men
hun foreslog øverste Klasse at lade de mange smukke Dukker,
som det da var blevet Skik, at de store Elever pyntede til Jule
træsfesten, bortspille ved Tombola eller sælge ved en Basar,
der kunde afholdes i Skolen, og saa lade Udbyttet komme vore