NatalieZahle

I 3

talt Frk. Zahle, og Tanken om at gøre noget lignende er vist

ad den Vej opstaaet hos hende.

De ydre Pladsforhold i Skolen umuliggjorde imidlertid

ganske Tanken om at samle alle Børnene paa een Gang, og

desuden var Frk. Zahle vistnok bange for, at en saadan til

Stadighed tilbagevendende Fest for Børn, hvis ydre Kaar

ikke afskar dem fra mange Glæder af den Art, muligvis ikke

i Længden vilde faa den Betydning, ikke blive det Minde,

hvori Berettigelsen for slige Skolefester skulde søges. Derimod

dæmrede allerede da Tanken for hende om at »indramme«

Børnenes Skoleliv af to Julefester, en i deres første, en i deres

sidste Skoleaar, og at lade de ældste Elever være medvir

kende som en Art »Værtinder« for de smaa, og som sagt,

den beskedne Begyndelse gjordes i 1855 ved denne Henven

delse til os.

Vi samledes efter Ferien under glade Forventninger. Af

tenen blev aftalt, vi skrev i K l a s s e n s Navn Indbydelser til

de smaa, vi klippede Net, flettede Hjerter, klistrede Æsker,

forgyldte Æbler og Valnødder og pyntede til sidst Træet.

For Gaverne til de smaa sørgede Frk. Zahle selv. Dels alene,

dels ledsaget af en eller to af os, gik hun hen i en nærliggende

Legetøjsbutik, hvorfra hun vendte hjem med »storartede«, —

nej, dette Skolebørns Yndlingsudtryk i vore Dage var ikke

endnu skabt, — vi sagde vist »mageløse« Indkøb. Som det

var at formode, traf Frk. Zahles Valg ikke Svøbelsebørn,

Dukker eller Dukkestads, men derimod Koste, Skrubber, Bal

jer, Aag med Spande o.

. praktisk brugeligt Legetøj, og hun

var glad som et Barn over hvert heldigt Fund; jeg ser endnu

hendes rødmussede, straalende Ansigt, da hun som sidste

Trofæ fremviste et Slibebræt med tilhørende smaa Knive.

Hovedgaven var en lille Spinderok, og den skulde have sin

særlige Anvendelse.

Aftenen kom; vi store skulde møde i god Tid for at mod

tage de smaa; hver af os havde sin lille Pige at sørge for;

jeg var usigelig stolt over at være den eneste, der havde en