134 / 314
første Juletræ og de mange, mange senere. Jeg har gerne
i Spøg kaldt min Fortælling »en Beretning om Juletræets
historiske Oprindelse og Udvikling«, og da jeg tror, at en
hver yngre eller ældre Læser, der som Skolebarn har op
levet denne Fest, vilde savne en Skildring af den paa dette
Sted, og da baade Tanken om dens Tilbliven og dens mange
senere Gentagelser har været præget af Frk. Zahles Sans
for Festligheder og hendes næsten barnlige Glæde ved at
afholde dem, er Omtalen af dem vel ogsaa paa sin Plads i
et Mindeskrift som dette.
Lige før Juleafslutningen 1855 kom Frk. Zahle ind i ældste
Klasse, i hvilken bl. a. Anna Paulsen og jeg var Elever*), og
sagde os, at hun havde faaet Lyst til at samle de smaa Børn
i Forberedelsesklassen til et Juletræ; det skulde dog ikke
afholdes før efter Ferien, da hun ikke paa nogen Maade
vilde tage Glansen fra Hjemmets Juleaften; hun havde der
imod tænkt at holde Festen lige efter Ferien, inden Juletiden
var helt udløbet med Helligtrekongersdag, og hun vilde
nu spørge os, hvorvidt hun kunde gøre Regning paa vor
Hjælp til at pynte Træet. Vi var ved at staa paa Hovedet
af Glæde. For omtrent 60 Aar tilbage i Tiden var et »Jule
træ« ikke en almindelig Begivenhed; langtfra hvert Hjem
kunde glæde sig ved et saadant, og ud over hvad der blev
gjort i Asyler og m a a s k e i en enkelt Kommuneskole, var
et Skolejuletræ noget ganske ukendt. N a t u r l i g v i s , havde
jeg nær sagt, var Danekvmdeskolen ogsaa i denne Henseende
banebrydende. Den samlede en Aften midt i Ferien alle
Eleverne til en Fest, hvor et straalende Træ midt paa et
Skolebord, der var smykket med Gran og Blomster og dæk
ket med Gaver til hver især, vakte stormende Jubel, ikke
mindre end de paafølgende Julelege og Danse. Om disse
yndige Aftener havde jeg flere Gange med Begejstring for-
") Som et K uriosum kan anføres, at a f de 3V2 Aar, i hvilke je g gik
1 Frk. Z ahles S kole, var je g de 3 E lev i øverste K lasse; saa lidt var
Tanken om etaarige K lasser d en gan g realiseret.
i3 i
9*