129 / 314
126
snarere beæret, følte, der var vist min Forstand og min Ret
færdighedssans en Tillid, det vilde være skammeligt at svigte,
og jeg sagde uvilkaarlig til mig selv: »Saaledes vilde Susette
aldrig have talt; hun vilde enten have sagt: »Nu snakker
min Gaas!« eller: »Tror du, din Far er glad ved, at du
sladrer af Skole, og tror du, han har ment Ordene saa
ledes, som du bragte dem til Torvs?« Men allerede da
jeg gik ned ad Gaden, og endnu mere da jeg kom hjem,
følte jeg, at et af Udenværkerne til mit Fjendskabs Fæst
ning havde kapituleret; men det var kun et Udenværk,
selve Borgen stod der endnu.
Da et Par Maaneder var forløbet under fortsat Guerilla
krig, om man kan bruge denne Betegnelse om en Kamp,
der kun føres fra een Side, søgte Frk. Zahle atter Susette
Dalgas, nu Fru Mariboe, og der kom en Samtale i Gang mel
lem de to, som var berigende for begge, hvad jeg senere,
efter Meddelelser fra hver især, har bragt i Erfaring. Under
denne gik det op for Frk. Zahle, at Forskellen mellem Su-
settes og hendes Skole ikke var den, at Undervisningen i den
ene blev ledet væsentlig gennem »det levende Ord«, men at
det, der betingede den store Forskel, var det lyse, glade Syn
paa Barnet, den frejdige Given sig hen i Glæden og Takken
for alt det store og skønne, der tilførtes baade store og smaa
i et Skoleliv, den Kærlighed, der skabtes til Opgaven ved
at se den i dens Skønhed og Storhed, den sikre Tro paa Hjer
tets Ret til at følge sin Indskydelse, naar denne kunde stille
sig frem for Guds Aasyn, uden først at raadspørge Metoder,
Principper, Regler m. m. Paa den anden Side lærte Susette
at forstaa, og mer end det, at vurdere, den Glød og Varme,
der kunde lue under en behersket Form, en stille Tilbage
holdenhed, en reflekteret Pligtfølelse, og der kunde give sig
Udslag i en Handling og en Optræden, der var dikteret af
prøvet og tilegnet Overbevisning. Jeg véd, de to Kvinder
stod fra nu af beundrende over for hinanden.
For Frk. Zahle var denne Stund en »Oplevelse«. Den vir