130 / 314
1 2 7
kede frigørende paa hende; den satte rige Frugter i hele
hendes Skolevirksomhed.
Som det vil være kendeligt ud af hendes egen Skildring,
traadte det grundtvigske Livssyn hende ikke første Gang i
Møde i Susettes Skikkelse. Vel nærmest gennem Ulrikke
Rosing, men ogsaa ad anden Vej var hun kommet i Berøring
med det; hos Susette derimod saa hun første Gang Grundtvigs
Skoletanker, der var uadskillelige fra hans kristelige Livs
syn, træde ud i Handlingens klare Dagslys, der, hvor hun
selv hørte bedst hjemme, og denne Forstaaelse satte snart
sine Spor i hendes egen Gerning. Ganske umærkeligt om
formedes hendes Skole lidt efter lidt. Det var en af Frk.
Zahles Ejendommeligheder, at hun paa en egen stilfærdig
Vis kunde føre sine Tanker ud i Livet, saa at endog de, der
hjalp hende, knap anede, de var med til at udføre et stort
Reformarbejde. Langt mindre forstodes dette af den
Kreds, for hvis Skyld den hele Gerning udførtes; en Oppo
sition, der mulig vilde have rejst sig mod de ny pædagogiske
Ideer, der nu skulde realiseres, var saaledes paa Forhaand
afvæbnet, — besejret før den havde faaet Tid til at angribe.
Jeg er vis paa, skønt jeg naturligvis ikke den Gang kunde
gøre mig selv Rede derfor i Enkeltheder, at et halvt Aar
efter »Invasionen« i Skolen i Kronprinsensgade, var dennes
Fysiognomi paa mange Maader forandret og havde faaet et
Præg, der ikke var helt forskelligt fra vor tidligere elskede
Skoles. De yngre af os »Danekvinder« sluttede sig derfor
ogsaa nu lige saa uforbeholdent og tillidsfuldt om Frk. Zahle,
som hendes andre Elever gjorde det, ja, selv flere af os ældre
begyndte at føle os ret vel til Mode, om end det naturligvis
var en Æressag ikke saa let at give fortabt, — at overgive
os uden Sværdslag var Fejghed, og om end vi maatte ind
rømme, at vi stod paa en god Fod med de fleste af vore
Lærere og med alle vore Kammerater, endog med de var
meste Ildtilbedere af Frk. Zahle, saa fastholdt vi dog en
meget kølig for ikke at sige fjendtlig Holdning over for