NatalieZahle

128

hende selv. Angrebene fra vor Side sagtnede imidlertid un

der en stærkere og stærkere Fornemmelse af en »manglende

Krigsfornødenhed«, nemlig en F j e n d e , der enten forfulgte

os eller dog i hvert Fald stillede sig op til Forsvar. Disse

vore bestandige Smaaslag i Luften var i Længden trættende,

og selv naar større Sammenstød, altid fremkaldt fra vor Side,

fandt Sted, følte vi, at vi stedse var de tabende. Altid maatte

vi erkende, at paa vor Side var Uretten, paa Frk. Zahles

Godheden, Retfærdigheden. En efter en saa jeg mine Kam

merater kapitulere, og efter et sidste større Sammenstød ned-

lagde ogsaa jeg Vaabnene i fuld Bevidsthed om at være saa

fuldstændig overvundet, at Frk. Zahle fra nu af ogsaa kunde

tælle mig blandt sine trofaste Tilhængere. Fra det Øjeblik

længtes jeg kun brændende efter en Lejlighed, hvor jeg

kunde vise mig som saadan, men der blev længe ikke givet

mig nogen. Tværtimod, jeg havde en Fornemmelse af, at den

Interesse, som jeg under hele min fjendtlige Holdning dog

tydelig havde følt, Frk. Zahle nærede for mig, nu var for

svundet. Der var ganske vist intet bestemt Tilfælde, jeg i

saa Henseende kunde beraabe mig paa; men jeg havde en

Fornemmelse, som var jeg Luft for hende. Saa besluttede

jeg at a f t v i n g e hende Opmærksomhed. Jeg blev, jeg tror

nok, jeg tør sige, mønsterværdig i hele min Optræden; ikke

alene forstummede alle agitatoriske og kritiserende Taler, men

jeg lagde mig efter forskellige »Dyder«, for hvilke jeg før

havde udtalt dyb Foragt, som f. Eks. »Orden«. Den Orden

i Behandlingen af alle vore Skolesager, som krævedes af os,

var af mig tidligere blevet stemplet som Pedanteri; nu blev

jeg »den ordentligste« i hele Klassen. Jeg kalligraferede mine

Stile; alle mine Sager laa snorlige i mit Rum, Bøgerne blev

helt skønhedsmæssigt ordnet foran mig paa Bordet; kort,

jeg ventede med Grund at indhøste store Lovord, — men

nej ! Ud over et ganske knapt, bifaldende Ord og et »ug« i

Orden mærkede jeg intet til Anerkendelse, og jeg. fik mer

og mer en haabløs Fornemmelse af en uovervindelig Fjern