Previous Page  152 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 314 Next Page
Page Background

1 4 9

talte Tildragelsen for Frk. Zahle. Smaapigerne nævnede den

aldrig selv.

Holberg som P e r s o n l i g h e d interesserede Frk. Zahle

i høj Grad, men hun havde ingen umiddelbar Sans for hans

Skuespil, o : naar hun

1

æ s t e dem ; derimod var hun en varm

Beundrer af Tidens mesterlige Holbergfortolkere paa Sce­

nen, og en »Holbergaften« i Teatret med Venner eller Elever

hørte til hendes store Nydelser.

_

I noget senere Aar lagde Frk. Zahle Martin Hammerichs

»Danske og norske Læsestykker« til Grund for Danskunder­

visningen i Aldersklasserne fra 13— 15 Aar, og hun var,

jeg kan godt bruge Ordet, saa b e t a g e t af denne Bogs

Fortrin, at dens Udgiver, den udmærkede Skolemand og

Styrer af Borgerdydskolen paa Christianshavn, næppe nogen

Sinde har tænkt sig, at hans Bog kunde bruges med saa stort

Udbytte. Det, som hvert Digt, hver Fortælling, hvert Saga­

stykke, hver Afhandling, gav Frk. Zahle Lejlighed til at un­

dersøge og belyse, grænsede til det utrolige og kunde fri­

ste til den Paastand, at den Elev, der havde fulgt Fr .

Zahle i hendes Gennemgang af Hammerichs Læsestykker,

uden at modtage anden Skoleundervisning, dog derigennem

havde indhøstet en Sum af Viden, der var tilstrækkelig til at

sikre hende Prædikatet »højt dannet«. Frk. Zahle sagde selv

jævnlig: »Mine Elever maa enten elske eller hade denne

Bog, men ligegyldige for den kan de ikke være!«

Frk. Zahle havde en smuk, ejendommelig, dyb Stemme og

brugte den med stor Virkning i sin Højtlæsning, saa Ind­

holdet tit uden nogen anden Forklaring end hendes Betoning

af Ord og Linjer blev levende; særlig kan jeg ikke noksom

fremhæve den Skønhed og Inderlighed, hvormed hun kunde

læse et Salmevers op; Ord og Strofer, som jo netop 1 a

men tit, i det mindste for det unge Øre, kan være saa taagede

og uvirkelige, blev paa hendes Læber saa personlige, saa

levende, saa trøstende og kvægende, saa alvorlige og ma­

nende, at man følte dem som sagt til sig selv og til ingen

i