169 / 314
i 6 6
glæde sig ved godt Helbred og aandelig Fremgang; efter
den Tid traadte den i Skygge for den Ungdomslæsning, der
sigtede mod bestemte Eksamensmaal. Allerede de første
Aar ved Gammelstrand maatte dog Frk. Zahle opgive sit
personlige, daglige Tilsyn med sit Kursus og overdrage dette
til en særlig Forstanderinde, først daværende Frk. E. Selmer,
fra 1873 Fru B. Hahn. Efterhaanden indskrænkedes ogsaa
Tallet af de Timer, i hvilke Frk. Zahle selv underviste; det
kostede hende ikke lidt at opgive sine Timer med disse som
Regel saa livlige og modtagelige unge Piger, men Virksom
hedens voksende administrative Krav gjorde det umuligt for
hende at passe saa mange regulære Timer som før; dog be
holdt hun i en Aarrække Undervisningen i Pædagogik med
den øverste Afdeling og de ovenfor nævnte Bibellæsnings
timer.
Men var end Frk. Zahles personlige Delagtighed i Arbej
det ikke stor, tror jeg dog næsten, at »Kursus« var det Sted
i hele hendes store Virksomhed, hvor i lange Tider hendes
Indflydelse paa een Vis har gjort sig stærkest gældende.
Det laa til Dels i Forholdenes Natur: I første Instans
maa Æren tilskrives Eleverne, der alle mødte som
v o k s n e og derfor fra første Færd kunde vurdere, hvad
der blev dem givet. For det andet maa Forklaringen
søges deri, at den »friere Læsning« stod Frk. Zahles Hjerte
langt nærmere end den, der begrænsedes af de fastslaaede
Eksamenskrav; men i overvejende Grad maa Kendsgernin
gen forklares ud fra Forstanderindernes, særlig Fru Hahns
Personlighed. Hun delte Frk. Zahles Grundsyn paa, hvad
dette Ungdomsarbejde betød, og ved hvilke Midler man
bedst naaede Maalet. Ingen kunde bedre end hun forstaa
Frk. Zahles næsten »klassiske« Ord om, at hun ikke i første
Række tilstræbte at grunde en højere Dannelsesanstalt for
unge Piger, men derimod en »Forhindringsanstalt for daar-
lige Lærerinder«; men ingen kunde heller med større Varme
følge Frk. Zahle i hendes Ønske om paa denne beskedne