historiske Afsnit paavist, hvorledes Høkerstanden især i Løbet af det
19. A arhundrede havde hævet sig op fra at være næsten m indrevær-
dige Handlende til en Branche, der i Offentlighedens Omdømme
stod M aal med H andlende af andre Kategorier. Tidens hele økono
miske Fremgang havde baaret Høkerbranchen fremad, og med Maal-
bevidsthed og Initiativ havde dens Udøvere formaaet at hævde sig.
I Aarene fra Aarhundredskiftet indtil Verdenskrigen fortsattes denne
Udvikling, men saa kom Krigen og alle dens Besværligheder. E t
Held var det imidlertid, at Høkerbranchen stod saa godt udrustet
til at møde de Vanskeligheder, som i stigende Antal taarnede sig op.
Hvor sort det end kunde se ud, tabte Høkerne ikke Modet, men
deres Vilje og Arbejdsmod staalsattes. Og ligesom tidligere Genera
tioner havde forenet Kræ fterne i Høkercorporationen, n a a r Horison
ten saa truende ud, saaledes fylkedes m an ogsaa nu under Høkerfor
eningen, som ikke mindst i faglig Henseende gik styrket ud af Krigs-
aarene.
Hovedudviklingslinjen for Høkerforeningen gennem de indtil 1917
forløbne 100 Aar var, at Høkercorporationen oprindelig var startet
paa rent fagligt Grundlag. Baade under og efter sin Oprettelse saa-
vel som ved Næringslovens Indførelse i 1857 og de nærmest følgende
A ar havde Høkerforeningen løst en Række betydningsfulde, faglige
Opgaver. I Tidens Løb kom Foreningen derefter til at raade over
særdeles betydelige Legatmidler, saaledes at en meget om fattende
filantropisk Virksomhed efterhaanden traad te i Forgrunden inden
for Foreningsarbejdet. Ved Krigsudbruddet opfattedes Høkerforenin
gen sikkert af Offentligheden som en overvejende filantropisk Insti
tution. Men under Verdenskrigen kom det hu rtigt til at staa baade
Foreningens Ledelse og Medlemskreds klart, at m an netop indenfor
Høkerforeningens Ramm er paa hensigtsmæssig M aade kunde gen
nemføre det store, faglige Arbejde, som Standens T arv nødvendig
gjorde. Resultatet blev en omfattende faglig Indsats til Gavn for
Høkerbranchen og i videre Forstand tillige for mange andre beslæg
tede Brancher. Da Krigen var ovre og mere rolige Forhold indtraadte,
fandt m an det formaalstjenligt at opretholde og videreudvikle den
faglige Side af Høkerforeningens Arbejde, samtidig med at Forenin
gen fortsatte og udvidede sin filantropiske Virksomhed i Overens
stemmelse med de høje Idealer og ædle T raditioner, som nu gennem
Aartier var blevet holdt i Hævd af Høkerfagets Udøvere.
4 4