50 / 156
Nu, 25 A ar efter, da Høkerforeningens faglige Virksomhed paa
G rund af den nye, store Krig atter er blevet udvidet i meget betyde
lig G rad, er det af den største Interesse at kaste et Strejflys ind over
de Vanskeligheder og Problemer, som prægede Høkerbranchens
Virke dengang, og som foraarsagede den tidligere nævnte omfattende
Udvidelse af Høkerforeningens Virksomhed. Der foreligger hertil et
meget om fattende Kildemateriale, idet
L. Rasmussen,
som under
Verdenskrigen var Høkerforeningens Vaabendrager i det faglige A r
bejde, og som valgtes til Form and for det i 1915 oprettede Handels
udvalg, i 1925 udarbejdede en »samlet og dokumenteret Fremstilling
af de for Høkerstanden saa bevægede Krigsaar«. Med Udgangs
punkt i dette om fattende Kildemateriale, som er offentliggjort i »Hø
kerforeningens Avis«, skal vi i nogle Glimt belyse de Problemer, der
taarnede sig op for Høkerne dengang — og den Indsats, som Høker
foreningen og dens Mænd ydede. Det skal først fastslaas, at naar
Høkerforeningen dengang opnaaede Gang paa Gang at kunne træde
i Forbindelse med Autoriteterne og ogsaa at faa Indflydelse paa de
trufne Foranstaltninger eller i hvert Fald, at Høkerstandens Stemme
blev hørt, saa var dette dengang noget ret enestaaende. Under den
nuværende K rig opfattes det jo som en saare naturlig Ting, at Ad
ministrationen ved snart sagt alle betydende Afgørelser søger Sam-
raad med de heri interesserede og kompetente Organisationer. Men
under Verdenskrigen var et saadant Samvirke mellem Administra
tionen og Erhvervsorganisationerne endnu ikke etableret, og Høkerfor
eningens særlige Kontakt med Myndighederne blev en af de første Sten
i den Brobygning, som i Dag forbinder Administrationen og Erhvervs
livet paa en for vort Samfund saa nyttig og heldbringende Maade.
Straks da Krigens Dønninger naaede Danmark, udstedtes en ge
nerel Lovbestemmelse om det Offentliges Adgang til at gennemføre
Prisregulering. Denne midlertidige Lovs første Paragraf lød: »Inden
rigsministeren bemyndiges til indtil videre at træffe Foranstaltninger
til Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer, derunder mod
fuld E rstatning at lade Staten overtage saadanne Levnedsmidler og
Varer, som det er af Betydning for Samfundet at have Raadighed
over.« Som det fremgaar af denne Formulering, maatte Spørgsmaa-
let om Befolkningens Forsyning med Levnedsmidler ganske naturligt
være et af de centrale Problemer, og som en af de mest betydnings
fulde Levnedsm iddelbrancher maatte Høkerbranchen derfor ganske
4 5