56 / 156
fra vanskeliggjordes herved. Maksimalprisordninger slog nu ikke læn
gere til. Den store Rationeringstid var inde. Den blev først følelig for
Høkerne, da M el- og Brødrationeringen gennemførtes, idet en Række
Fedevareforretninger brugte et Kvantum Mel til Tilberedning af
Madvarer.
a
Ogsaa Brændselsvanskelighederne mærkedes af Høkerfaget. Alle
rede i Februar 1917 havde den truende Mangel paa Brændsel med
ført indskrænkende Bestemmelser med Hensyn til Illumination og
Reklamebelysning, og derefter fulgte Bekendtgørelser om Begræns
ning af Forbruget af Lys og Brændsel i Butikker. Ogsaa Forsyningen
af Brændsel til Varefremstillingen kneb det med, men Høkerfor
eningens Formand opnaaede ved Forhandlinger med Industri-
raadets Kulfordelingskontor, at der blev givet Tilsagn om Tildeling
af Brændsel, naar det rekvireredes gennem Foreningen. For at faa
Brændsel tildelt maatte Høkerne altsaa være Medlemmer af Høker
foreningen. A f denne Grund kom der en betydelig Forøgelse af
Medlemsantallet, men disse »Krigsmedlemmer«, som man kaldte
dem dengang, forsvandt dog efter Krigen lige saa hurtigt som de
var kommet.
Men ingen Rationering blev dog saa følelig for Høkerstanden
som Flæskerationeringen. Tidlig paa Foraaret i 1917 blev L. Ras
mussen som Repræsentant for Høkerforeningen indkaldt til et Møde
af det nylig nedsatte Ernæringsraad. Dettes Formand, Godsejer
Moesgaard-Kjeldsen,
oplyste ved denne Lejlighed, at Danmark stod
over for en frygtelig Mangel paa Fedtstoffer, der gav Anledning til
de alvorligste Bekymringer. Kort Tid efter kom saa Flæskeratione
ringen. For Københavns Kommunes Vedkommende var det Magi
stratens 2. Afdeling, der tog Affære. Der nedsattes et Udvalg med
nuværende Belysningsdirektør
Børresen
som Formand til at forberede
Rationeringens Gennemførelse, og der oprettedes et »Centralkontor«
med Lokaler i den daværende Flæskehal. Her maatte Høkere og
Slagtere paa Tro og Love afgive Erklæringer om deres hidtidige
Forbrug af Flæsk, og derefter foretoges Fordelingen af Flæsket
i Overensstemmelse hermed. Imidlertid var Forsyningerne som ven
tet betydeligt indskrænkede, og den herskende Knaphed skabte ikke
ringe Irritation hos en stor Del af Publikum. Det blev en vanskelig
Tid for de Butikshandlende, som jo var ganske uskyldige i den her
skende Varemangel, men som alligevel maatte tage imod alle de
5
1