52 / 156
skiftet i 1905, da
Johs. O . Hansen
tiltraadte, begyndte Høkerfor
eningen at tage de faglige Opgaver op paany. I nogle Aar var der en
veritabel Kappestrid mellem de to Foreninger, men i Erkendelse af
Krigstidens øgede Vanskeligheder opnaaedes der i 1915 Enighed
om en Sammensmeltning, som viste sig at være til den største Gavn
for hele Høkerstanden.
For paa hensigtsmæssig Maade at centralisere Høkerforeningens
omfattende faglige Arbejde og ogsaa udadtil at markere dette store
Virkefelt, besluttedes ved den Generalforsamling, som afholdtes i
Forbindelse med Sammensmeltningen, at der skulde nedsættes et
særligt Handelsudvalg, bestaaende af 5 Medlemmer. Som Formand
herfor valgtes L. Rasmussen, hvilken Post han beklædte i ialt 15 Aar.
De øvrige Medlemmer var / .
A . Norsker, H . Brodersen, J. P. Nielsen
og Jens Olsen.
Handelsudvalget fik hurtigt Hænderne fulde. Maksimalpriserne
ændredes til Stadighed, Omgaaelser maatte forhindres, og ligeledes
var det til stor Gêne for Høkerne, at Maksimalpriserne ofte medførte,
at Svinene, der tilførtes Flæskehallen, blev solgt om Aftenen eller tid
ligt om Morgenen, endnu før Høkerne kunde komme til at gøre
deres Indkøb. Det Flæsk, der indsendtes af Slagterierne, gav ofte
xAnledning til Klage.
Hurtigt kom Høkerforeningen, repræsenteret ved Handelsudval
gets Formand, til at deltage i endnu flere Forhandlinger med de
højeste Myndigheder. L . Rasmussen fremhæver i sin Beretning paany
J. G. Schjærs Indsats, idet han — »der havde et velvilligt Øre hos
Regeringen, havde udvirket, at Høkerforeningen, hvis Eksistens den
tilsyneladende ikke anede, blev indbudt, da Forhandlingerne skulde
dreje sig om Maksimalpris paa Slagteriaffald og Flæsk«. Forordnin
gen herom medførte — som de øvrige Forordninger — et omfattende
Arbejde for Handelsudvalget. I det nævnte Tilfælde var det kun
Forholdet med Priserne ab Slagteri og Detailsalg, der blev reguleret,
medens Mellemhandlerne (Grossisterne) stod ganske frit. Handels
udvalget maatte derfor arrangere et Møde med disse, og efter megen
Parlamenteren blev der fastsat en Række Priser, som Grossisterne
indgik paa at overholde, og endvidere aftaltes det, at de skulde op
hænge trykte Priskuranter i deres Lokaler. I Sommeren 1915 af
holdtes ogsaa et Medlemsmøde, hvor Flæskeproblememe og alle de
andre brændende Spørgsmaal blev drøftet.