63 / 156
komme med Udtalelser fra begge Sider. Ved Kvægtorvets 50-Aars
Jubilæum i 1929 blev Flæskehallen af Torvedirektøren sammenlig
net med et stort, moderne Hotel, hvor man gjorde alt for at gøre
Gæsterne Opholdet saa behageligt som muligt — en Sammenlig
ning, som de indbudte Gæster, hvoriblandt Høkerforeningens da
værende Formand, Landstingsmand C . V . Bunch, fuldtud sluttede
sig til — • idet en enkelt Taler dog under den repræsentative For
samlings Munterhed bemærkede, at da den ypperste Komfort, dette
Hotel bød sine Gæster, var den Jernkrog, paa hvilken de blev hængt
op, kunde Hotellets Priser nok synes lidt rigeligt høje!
V ed den nye »Kødbys« Indvielse i 1934 fik Høkerforeningen en
særlig Lejlighed og Anledning til at tolke sin Tak til Københavns
Kommune og fastslaa Viljen til og Ønsket om det bedst mulige
Samarbejde. V ed den højtidelige Indvielse, som foregik i den nye,
store Flæskehal, holdtes der Taler (som radiotransmitteredes) af
Borgmester
P. J. Pedersen,
Formanden for Foreningen af Engros-
Handlende i Flæskehallen, Grosserer
Viggo Andersen,
og Forman
den for Høkerforeningen, Grosserer
F. Mouvielle.
A f de velvalgte
Ord, som Høkerforeningens Formand udtalte, skal her gives et U d
drag: »Ogsaa fra Detailhandelens Side skal der i Dag frembæres
vore varmeste Ønsker for den nye Kødby og ganske særligt for
Flæskehallen, som nu er officielt aabnet af Borgmesteren, samt en
Tak for det Fremsyn og den Omtanke, som af Magistraten og af
Torvedirektoratet er nedlagt i den. Høkerforeningen har i over Hun
drede Aar været Formidleren mellem Producent og Forbruger af
Flæsk, Fedevarer, Kød , Fjerkræ, Æ g m. m. Dog har det ikke alle
Dage været saaledes. Jeg maa saaledes minde om, at i Slutningen
af det 17. Aarhundrede, ja, ogsaa langt senere, forfulgte Københavns
velvise Magistrat vore Forfædre Høkerne, for det var jo saaledes
indrettet dengang under de smaa Forhold, som var raadende, at
Forprang var forbudt, Borgerne og Borgerkonerne maatte og skulde
købe paa Torvet af Bonden af hans Produkter. Det passede selv
følgelig ikke Høkerne, men Magistraten forstod ikke Spøg, den lod
Høkerne og Høkerskerne gribe og sætte i Halsjern paa Gammeltorv
til Straf for deres Forseelse og til Skræk og Advarsel . . . .
Siden da har Tiderne unægtelig skiftet, og i Dag staar vi overfor
dette Kæmpeværk i Byens Historie, som i Folkesundhedens hellige
Interesse har skabt saa ideale Forhold som tænkes kan for Stadens