HøkerforeningenKøbenhavn

Det vil føre for vidt detailleret at redegøre for den meget store

Nytte, Høkerforeningen og dermed hele Høkerfaget har haft af

Samarbejdet indenfor »D e danske Handelsforeningers Fællesorgani

sation. Her skal kun understreges, at Høkerforeningen paa talrige

Maader har set Beviser paa, at Detailhandelens forskellige Brancher

nok bør »marchere enkeltvis«, men »slaa samlet«. Det er hensigts

mæssigt, at Høkerne har en speciel branchepræget Forening til

Varetagelse af deres Interesser, men lige saa hensigtsmæssigt er det,

at Fællesorganisationen kan samle de mange forskellige Brancher

Skulder ved Skulder.

Foruden med »Handelens eget Ministerium« — Ministeriet for

Handel, Industri og Søfart — har Høkerforeningen ofte deltaget i

Forhandlinger med Landbrugsministeriet, hvorunder vort Lands For

syning med Landbrugsprodukter jo sorterer. Saaledes bør navnlig

nævnes, at De københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsenta

tion, Slagterlauget, Slagtermesterforeningen og Høkerforeningen

overfor Landbrugsministeren i 1933 fik Lejlighed til at paapege det

baade fra Handelserhvervene og Forbrugerne ønskelige og hensigts

mæssige i, at den paatænkte Kødkortuddeling burde gennemføres

gennem den allerede eksisterende Detailhandel. Formaalet med denne

første Kødordning var dels at give de Arbejdsløse en Haandsræk-

ning og dels at aflaste Kvægmarkedet saa betydeligt, at en for Land

bruget gavnlig Prisstigning kunde indtræde. Ligesom under Ver

denskrigen befrygtede man fra Detailhandelens Side, at Kødkort

systemet kunde give Anledning til, at en Række kommunale Kød

udsalg blev oprettet. Netop dengang var der nemlig meget Røre og

Diskussion om Københavns Kommunes Fisk- og Vildtbutikker, og en

Udvidelse af saadanne kommunale Butikkers Antal vilde af den

selvstændige Handel blive anset for noget nær en Katastrofe. Fra

Regeringens Side vistes der da ogsaa Forstaaelse for, at Kødfor

delingen mest praktisk vilde kunne foregaa gennem de eksisterende

Butikker. Den herom trufne, principielle Afgørelse skulde faa stor

Betydning for Høkerbranchen i de følgende Aar. Ikke alene fort

sattes Kødordningen, men senere kom tillige en Margarineordning

og en Flæskeordning tilrettelagt efter lignende Linjer. Ved disse

Ordninger fandt Administrationen det formaalstjenligt at gøre direkte

Brug af Høkerforeningens Medvirken, og Høkerforeningen gik med

sit Navn og sin Autoritet ind for, at de herom givne Regler blev