engros Handel med Flæsk, Kød og Fjerkræ, foruden alle de For
ædlings-Fabrikker med Fedevarer, Konserves o. s. v., som fylkes her
omkring. Torvedirektøren har vist os den Venlighed at tage vor
Organisation med paa Raad angaaende Planlæggelsen af Kødbyen
som et Midtpunkt for engros Handelen, hvilket vi siger hjertelig Tak
for og paaskønner overordentligt. Dagen i Dag markerer et Tids
skifte for alle os, som har vor Gang herude. Københavns Kommune
har vist, at den selv har ønsket at de strenge Krav til Hygiejne, som
den gennem Politivedtægten paalægger alle Fødevarehandlende i
København, ogsaa skal gælde Kommunen selv nu ved Flytningen
til K ø d b y e n
Under disse ideelle Forhold, som Nutidens Tek
nik og Snille har udfoldet herude i den hvide By, vil i en lang, lang
Aarrække Handelen kunne foregaa under de bedst tænkelige For
hold til Gavn for vor By og andre til Efterfølgelse. Vore bedste Øn
sker og Tak for Kødbyen !«
Gennem Aarene har Høkerforeningen, i første Række gennem
sine Formænd, været repræsenteret i en Række Kommissioner og
haft andre borgerlige Ombud. Saaledes maa fremhæves, at Grosse
rer C. V . Bunch, der — som Grosserer Johs. O . Hansens Efterfølger
paa Formandsposten — valgtes i 1916, fra 1920 til sin Død i 1930
havde Sæde i Landstinget. Han var valgt af det konservative Folke
parti, hvis Ordfører han ofte var i Nærings-Spørgsmaal. Nævnes maa
ogsaa, at Høkerforeningens daværende Bestyrelsesmedlem, nuværende
Kasserer og Inspektør
V . E . Zehngraff
i en Periode var Medlem af
Borgerrepræsentationen, hvor han varetog Høkerstandens Interesser.
Hvad der i de sidst forløbne 25 Aar især har givet Høkerforeningen
Lejlighed til direkte eller indirekte at træde i Kontakt saavel med
Autoriteter som med de forskellige Erhvervsorganisationer, har været
den nære personelle Forbindelse, der stedse har været mellem De
danske Handelsforeningers Fællesorganisation (som indtil 1938 hed
De københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation). Høker
foreningens Formand fra 1916, Grosserer C. V . Bunch, valgtes til
Formand for Fællesrepræsentationen i 1918, og lige til sin Død i
1930 stod han i Spidsen for denne Hovedorganisation. Han var ikke
»Topfigur« i den Forstand, at han blot virkede udadtil og gav sit
Navn til det Arbejde, der blev udført — nej, han var Sjælen og
Drivkraften i hele den omfattende Virksomhed, som Fællesrepræ
sentationen udfoldede. I sin Egenskab af Formand for Fællesre
59