15 / 211
»Efterretninger om ægtepar«
råd, kammerherre og overstaldmester Wilhelm Ditlev Werner von
Staffeldt, 47 år gammel, med sin kone, Anna Sophie født Schack,
37. Det var første ægteskab for begge. Hun havde som ganske ung
pige opholdt sig ved hoffet og havde i breve fra 1751-54 fortalt sin
bedstemoder, som også hed Anna Sophie Schack, herom. I hendes
privatarkiv ligger de nu
.7
Heraf forstår man, at der blev gjort kur
til den 17-årige pige af hr. von Scheel, men hun sendte artigt hans
breve til bedstemor og bad hende råde og beslutte.
Han ville giftes og fortalte hende, at hans mor og søster havde
været hos den lille Anna Sophies bedstemor for at anholde om
hendes hånd. Bedstemor havde ikke noget mod forbindelsen, hvis
Anna Sophie selv ville have ham, og det ville hun tilsyneladende
»que je crois de pouvoir être heureuse avec lui, et c'est pourquoi
je lui ai promis une constance eternelle«. (25.12. 1751) (jeg tror at
kunne blive lykkelig med ham, og det er derfor jeg har lovet ham
en evig troskab). Det fremgår videre, at hun har lovet ham dette,
inden samtykket var opnået, men kun fordi hun var sikker på, at
bedstemor ville give det.
Et udateret brev i samlingen fortæller imidlertid, at selv om det
så lovende og lykkeligt ud, så kom der problemer af en eller anden
art. Anna Sophie fik nogle råd af familiens juridiske rådgiver, som
hun måtte følge, men, skrev hun, det forekom hende uværdigt,
hvis hun skiftede følelser overfor hr. Scheel. Han forsvandt fra
brevene, og den 18.8. 1759 skrev W. D. W. von Staffeldt til grevinde
Schack, at hans kone, hendes barnebarn, havde fået en datter.
Hun blev altså gift med en anden, en ulykkelig ungdomsfor
elskelse fulgt af et fornuftsægteskab? Hendes første kærligheds
historie får en ekstra dimension, når man blader videre i bedste
mors arkiv og ser, at moderen, efter faderens død, løb væk med
en officer og som følge heraf fik frataget myndigheden over børn
og gods.
Den store kærlighed?
Torsdag den
6
. august kl. 11 om aftenen 1771 sad en mand i Kø
benhavn og skrev til sin kone, som han da havde været gift med i
mere end 20 år: »Allerliebste siisse F r a u « ...................dein getreuen
liebenden Mann J. G. von Scholten«.
Som sluthilsen i et brev fra det følgende år skrev han:
13