18 / 211
(Frøken, jeg har i hast den ære at forhøre mig om Deres og Deres
kære forældres helbred og hvordan det kan være, at De ikke har
gjort mig den ære at svare på mit brev af 28. Jeg håber ikke De er
syg eller at De har glemt mig).
Her kunne forældre trygt læse med, men et udateret brev fra sam
me periode synes kun beregnet for Adelgundes øjne, hun elsker
ham lidt, mener han, for hun har kaldt ham »mon cher« (min
kære), så derfor:
»Mon tout en tout . . . mon ange, mon adorable divine
Gundgen, ma reine, ma souveraine et belle maitresse de
mon coeur, ma charmante amante, mon ame, ma tres
chère, mon doux coeur, mon poupon, ma mignonne,
mon bien, mon thresor, mon inestimable bijou, ma toute
bonne, ma vie, ma belle, mon autre moimeme, ma tres
aimée, ma tres aimable, mon incomparable, mon amie,
mon epouse,' ma femme etc. etc.«.
(Mit et og alt, min engel, min tilbedte guddommelige Gundgen,
min dronning, min herskerinde, mit hjertes smukke herskerinde,
min charmerende elskede, min sjæl, min kæreste, mit blide hjerte,
min dukke, min kæledægge, min elskede, min skat, mit uvurder
lige smykke, mit velvære, mit liv, min smukke, mit andet jeg, min
højtelskede, min elskeligste, min enestående, min veninde, min
hustru, min kone etc. etc.).
Alt dette er dog ikke tilstrækkeligt til at opveje hendes ene »mon
cher«. Han bebrejdede hende, at man ikke må skrive, sige eller
vise hvor forelsket man er, hvordan vil hun »ma foi« have, at man
skal elske hinanden uden at sige, skrive og vise det? Han takkede
for et kort møde, men der er meget mere han skal sige, så hun må
modtage ham igen - snart. P.S. brevet er skrevet i den glæde han
føler over deres »l'adieu que nous primes (vous savez bien)« (vo
res afsked, De ved nok!).
I januar 1749 blev de gift og
6
måneder senere fødtes deres før
ste barn! I de følgende 17 år fødte Adelgunde yderligere 10 børn.
J. G. skrev flittigt til hende, når de var borte fra hinanden. Hans
Karen Hjorth
16