23 / 211
»Efterretninger om ægtepar«
»O, at du havde været her, mine øjne, mine læber, mit
hele væsen kunne have sagt dig, hvor megen lykke jeg
ønsker i det tilkommende, havde jeg genie til at skrive
vers, skulle jeg besynge dit værd som menneske og viden
skabsmand, nu derimod maa du lade dig nøje med mit
varme hjertes kjærligste ønske for dit vel. O min ven, jeg
ser den glade dag imøde, da vi ved hinandens side skal
arbejde til fælles lyksalighed, den dag da kærlighedsbån
det skal knyttes endnu fastere for aldrig mere at løses,
det bånd, som hverken overspændt lidenskab eller nedrig
interese vare medvirkende aar sager til. Naar jeg tænker
hvor lykkelig jeg bliver ved din side, at jeg ved dine raad,
seer mig i stand til at danne dydige og lykkelige menne
sker, hvor er jeg dig ikke tak skyldig for saa megen lyk
salighed«.
August 1799 og stadig forlovet:
»Jeg ser med længsel den dag imøde som vil giøre ende
paa mine
2
aar s lidelser og hvad sorger jeg end kan kom
me til at føle herefter vil jeg dog gentage for mig selv,
værre var det, da din Christian var borte«.
I juli fyldte Frederikke 27 år. Hun adspredte sig med rideture på
landet og længtes. Desperationen sneg sig ind i hendes breve, hun
blev syg, men så blev de omsider gift. Brevene fortsætter, nu ind
ledt med »Min søde mand« og et mere prosaisk indhold.
Bristedeforventninger
Vender vi tilbage til bager Christensen, omtalt side 12, viser det
sig dog, at det er muligt at komme tættere på ham og hans kone
Susanne Marie Daniels boende i Torvegade. Ikke fordi de skrev
til hinanden, men fordi de skrev eller lod skrive om hinanden. I
årene 1 7 7 0 -7 4 optræder de i Københavns Magistrats resolutions
protokol med flere ansøgninger om at måtte leve separerede og
med klager over hinanden
.10
Nytårsdag 1798:
21