Previous Page  26 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 211 Next Page
Page Background

tilholdte på begge sider at leve skikkeligen. Herefter hørte Magi­

straten ikke mere til dem, men man kan have en mistanke om, at

det skyldtes helt andre grunde, end at de levede »skikkelig«.

Detaljerne i det første registrerede opgør den 18. oktober 1770

er beskrevet i bilagene til Magistratens kopibog og giver os ind­

blik i det ægteskabelige liv hos rugbrødsbageren i Torvegade

.11

Politibetjentene Elsted og Daldorf rapporterede, at den 18. oktober

kl.

6

1/2 om aftenen kom dugmagersvend Daniel Pedersen til po­

litimesterens gård og forklarede, at han p.g.a. stedfaderen skibs­

tømrer Erik Christensens slette omgang imod hans moder havde

været nødsaget til at hente assistance i Amagerports vagt for at få

stedfaderen indsat der for at hindre »videre ulæmpe«. Nu begæ­

rede han på sin mors vegne, at stedfaderen måtte blive indsat i

Rådhusarresten, indtil moderen havde fundet sig et nyt opholds­

sted, da hun ikke kunne vide sig sikker mod overfald, når man­

den var i nærheden. Erik Christensen blev indsat i Rådhusarresten

og Daniel Pedersen tilkendegav, at moderen ville indgive en skrift­

lig redegørelse næste dag, om hvad der var passeret mellem ægte­

fællerne.

»Deres excellence, høj og velbaarne hr. geheimeraad og

ober præsident, høyædle og velbaarne, høyædle, velædle

og velbyrdige herrer borgmestere og raad, naadige høye

herrer. Da jeg nu har været i ægteskab med manden Erich

Christensen i en tid af 3 /4 aar, og vemodeligen maae be­

klage, at hand strax efter vi vare kommen tilsammen be­

gyndte at tractere mig meget ilde med slagen og truen

og det uden nogen der til given aarsag. Jeg har desuagtet

imod alt dette immer haft haab om at det skulde blive

bedre, men desværre i dets sted siettere og siettere og ud­

brød den 18. oktober saaledes fra ham mod mig med hug

og slag af en casserolle i mit hovet, at ieg er gandske sla­

get til skamme baade paa øyen og ansigt samt slaget blaa

og blodig paa min krop hvorover ieg maatte raabe ud af

vindwet, at got folck for guds skyld vilde redde mit liv fra

hånds tyrraniske haand og fik da endelig bud efter vag­

ten, som tog og førte ham i arrest paa raadstuen. Han har

og truet at vilde giøre en ulykke, saa ieg i fald hand var

Karen Hjorth

24