31 / 211
»Efterretninger om cegtepar«
den respect og ret som baade af gud og den høje øvrig
hed er ordinairet. Da ieg efter min pligt paa min side skal
give ret og skiel saa vel imod min kone som for disse
umyndige ieg er indgaaet til som stifffader. Jeg haaber til
en naadig bønhøring og lever med ald underdanig sub-
mission Deres excellence og øvrige høje bydende naadige
herrer«.
Om dette ægteskab tør man på det foreliggende grundlag fastslå,
at det ikke var kærligheden, der var det bærende element. Ægte
skabet var en praktisk, social og økonomisk sikring. En enke med
lejlighed og privilegium til en næring var et godt parti for en
mand uden næring. For enken var der en lignende tilskyndelse
til at sikre sig selv og sine børn med en ny mand til at drive virk
somheden videre og sikre forsørgelsen i en tid, hvor kvinder ikke
kunne have selvstændigt erhverv. Havde hun børn, så måtte han
finde sig i det; havde han børn, så kunne man tale om sammen
faldende interesser.
Oeders skemaer giver da også mange eksempler på ægteskaber
mellem lidt ældre håndværkermadammer og yngre mænd. Det
behøvede ikke altid forløbe som i Torvegade.
De her fremdragne kilder indeholder udsagn om ideer om eller
modeller for kærlighed og ægteskab. Den lovmæssige ramme for
ægteskabet var fastlagt i Danske Lov.
Hvordan blev ægteskabet stiftet?
Den unge Scheel, der gjorde kur til Anne Sophie Schack, fulgte lov
og ret, da han henvendte sig til hendes værge om ægteskab. Dan
ske Lov 16-1 fastslår »Hvo Hustrue vil have, bede hende af For
ældre, eller rette Værge, dog med hendis Ja og Villie«. De øvrige
bestemmelser fastslår, at hvis en pige gifter sig uden forældres el
ler værges samtykke, mister hun sit gods. Forældre eller værger
kan ikke forhindre nogen pige i at gifte sig uden lovlig grund. Hvis
en værge beholder pigen for sig selv p.g.a. hende eller hendes ejen
dom, kan hendes slægtninge og venner påklage det for øvrighe
den. Hemmelige forlovelser er ugyldige. Man må ikke aftale ægte
29