Previous Page  31 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 211 Next Page
Page Background

»Efterretninger om cegtepar«

den respect og ret som baade af gud og den høje øvrig­

hed er ordinairet. Da ieg efter min pligt paa min side skal

give ret og skiel saa vel imod min kone som for disse

umyndige ieg er indgaaet til som stifffader. Jeg haaber til

en naadig bønhøring og lever med ald underdanig sub-

mission Deres excellence og øvrige høje bydende naadige

herrer«.

Om dette ægteskab tør man på det foreliggende grundlag fastslå,

at det ikke var kærligheden, der var det bærende element. Ægte­

skabet var en praktisk, social og økonomisk sikring. En enke med

lejlighed og privilegium til en næring var et godt parti for en

mand uden næring. For enken var der en lignende tilskyndelse

til at sikre sig selv og sine børn med en ny mand til at drive virk­

somheden videre og sikre forsørgelsen i en tid, hvor kvinder ikke

kunne have selvstændigt erhverv. Havde hun børn, så måtte han

finde sig i det; havde han børn, så kunne man tale om sammen­

faldende interesser.

Oeders skemaer giver da også mange eksempler på ægteskaber

mellem lidt ældre håndværkermadammer og yngre mænd. Det

behøvede ikke altid forløbe som i Torvegade.

De her fremdragne kilder indeholder udsagn om ideer om eller

modeller for kærlighed og ægteskab. Den lovmæssige ramme for

ægteskabet var fastlagt i Danske Lov.

Hvordan blev ægteskabet stiftet?

Den unge Scheel, der gjorde kur til Anne Sophie Schack, fulgte lov

og ret, da han henvendte sig til hendes værge om ægteskab. Dan­

ske Lov 16-1 fastslår »Hvo Hustrue vil have, bede hende af For­

ældre, eller rette Værge, dog med hendis Ja og Villie«. De øvrige

bestemmelser fastslår, at hvis en pige gifter sig uden forældres el­

ler værges samtykke, mister hun sit gods. Forældre eller værger

kan ikke forhindre nogen pige i at gifte sig uden lovlig grund. Hvis

en værge beholder pigen for sig selv p.g.a. hende eller hendes ejen­

dom, kan hendes slægtninge og venner påklage det for øvrighe­

den. Hemmelige forlovelser er ugyldige. Man må ikke aftale ægte­

29