36 / 211
Adda Hilden
dom: Emma Holmsted g. Hørup (1834-1923), Viggo Hørup (1841—
1902), Henriette Steen (1841-94), Erna Drachmann g. Juel-Hansen
(1845-1922) og Holger, Folkesangeren (1846 -1908 ).
De tre kvinder blev pionerer på uddannelsesområdet. 1 1859 gav
en kgl. resolution kvinder ret til at aflægge almuelærerindeprøve
og derefter at opnå ansættelse i det offentlige skolevæsen. Emma
Holmsted var blandt de første fire, der i efteråret 1860 bestod eks
amen. Hun fik straks timer i Københavns skolevæsen, men var
fra 1864 knyttet til De forenede Kirkeskoler i Nørregade, hvor hen
des lille embedsbolig oppe under kvisten fra 1868 blev hendes og
Viggo Hørups første hjem. Hun blev skolens viceinspektrice, den
første kvinde, der bar den titel, og i hurtig rækkefølge mor til
Svend (1870 -96 ) og Ellen (1871-1952). Når Viggo Hørup i breve til
hende, lidt spottende, undertiden kaldte hende »Racekonen«,1
kan det hentyde til, at hendes gren af familien måske følte sig en
smule finere end resten af slægten, fordi hendes far, Jonas Holm
sted, var officer. I øvrigt var Emma Holmsteds sociale engagement
lige så veludviklet som den øvrige floks.
Henriette Steen blev som den fem år ældre kusine uddannet på
det senere Femmers Kvindeseminarium og tog almuelærerinde-
eksamen i 1867. Men forinden havde hun tilbragt alle sine ung
domsår siden konfirmationen som huslærerinde i syv forskellige
hjem, forsørget sig selv, lært at rette sig efter andre og dermed
også at sætte pris på den selvstændighed, hun senere opnåede.
Efter eksamen tog hun tilbage til det efter 1864 tyske Sønderjyl
land og fik stilling som lærerinde for de danske familiers børn på
Als. Fra 1871 var hun ansat i Københavns offentlige skolevæsen,
længst ved Friskolen i Hindegade, dengang en nybygget kolos,
hurtigt en overfyldt kaserne for de dårligst stillede børn fra den
indre by. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund, men kvinde
sag og arbejder spørgsmål gik i eet for hende, fordi hendes stær
keste inspirationskilde altid var de børn, hvis elendige vilkår hun
kendte bedst. Hun var så politisk aktiv, som det dengang var mu
ligt for en kvinde at være, bl.a. i kampen for stemmeretten. Hun
deltog i festen på Aulestad i 1882 ved Bjørnssons 25 års digter
jubilæum som repræsentant for det danske Venstre, og hun var
f.eks. initiativtager til hyldestfesten i 1878 for den norske forfat
ter og kvindesagspioner, Camilla Collett. Fra Politikens første ti
34