HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Adda Hilden

Både Emma Hørup og datteren Ellen har i deres få og ret kort

fattede, publicerede erindringsskitser om livet med Viggo Hørup

beskrevet hjemmet som harmonisk. Fra breve mellem de to ægte

fæller får man indtrykket bekræftet, men må nok tilføje, at med

brevene, de har udvekslet, som vigtigste kilde har parløbet med

tiden fået karakter af partnerskab. Om hjem, børn og familie i

øvrigt, politik og - Politiken. Viggo Hørup var berømt for at afsky

brevskriveri; i betragtning af hans vidtstrakte virkefelt som poli

tiker og bladmand er der bevaret forbløffende få fra hans hånd,

og een ting er givet, han har ikke været forfalden til at gemme

andres. Således er der flere breve bevaret fra ham til Emma end

omvendt. Karsten Thorborg mener, at de fleste af hans breve til

Henriette Steen fra perioden 1 8 72 -94 formentlig er bevaret, mens

kun få af hendes stadig eksisterer.

Der findes dog spredt i breve, ikke blot til de to vigtigste kvin

der i hans liv, men også i hans senere breve til Amalie Skram,

mange udtalelser om samlivsforhold, og tilsammen tegner de et

billede af Hørups holdning til ægteskab, til kvinder, til jalousi og

til den i datiden så oprivende diskussion om sædelighed.4

Betegnende er formentlig, at han i et meget tidligt brev til Em

ma Holmsted giver en indædt beskrivelse af sin mors skinsyge,

da hans ældste bror havde forlovet sig,5 en skildring, der 30 år

senere uddybes til det fortvivlende groteske i et brev til Amalie

Skram:

»Jeg har min Moder levende. Hun er nu 90 og har hele

sit liv været en skinsyg Kone. Nu, da hun er 90, er hun

ikke Andet, slet ikke Andet end en skinsyg Kone, hver

Dag, hele Dagen, hvert Ord, alle Ord - og nu er hun 90.

Netop i disse Dage har jeg maattet skille dem, fordi hun

pinte Sjælen ud af den gamle Mand. Saa latterligt er Li

vet, saa væmmeligt latterligt«.6

Hørups had til den hellige, ukrænkelige ejendomsret i ægteskab

synes at være grundlagt i hans opvækst. Om ægteskabet citerer

han i et brev til Henriette Steen den datidige familieret:

»Ægteskabet er en under lovbefalende Former indgaaet,