41 / 211
Stærk som døden
Hørups Heine-betagelse og hans mulighed for at bruge netop Hei
nes digtning som lægedom. Heines lede ved hverdagslivets tri
vialitet, hans selvironi, hans vældige, opblussende lidenskab og
hans virtuose beherskelse af sprogets fineste nuancer, alt dette
under eet kan i en anden genre, det politiske essay, findes hos den
uovertrufne prosastilist, journalisten Viggo Hørup. I foråret 1872
kastede han sig for første gang ind i valgkampen, samtidig havde
han genset sin kusine Henriette og forelsket sig dybt i hende. Og
dermed styrtet sig ud i andre kriser, af den slags der krævede
handling. Han og Henriette havde, samtidig med hans første po
litiske slagsmål, indledt det forhold, der så længe hun levede blev
pulsslaget i deres liv, det, hvorfra styrken kom.
»Atfløite en lystig Vise med Taarer i Øinene«.13
»Det var de lyse Nætter i Mai
med Sølvskjær dæmrende over,
hvor Tanken ager ad Drømmes Vei
og skumrer og vaager og vover.
Med tvivlsom Tanke og tvivlsomt Mod
vi vandrede gjennem Castellet,
siden stille du hos mig stod
og lytted til Tonevældet.
(••)
Siden duggede Natten sval,
jeg vilde over dig dække,
du tog og bredte blødt sit Shavl
varsomt over os begge . . .«
Digtet, der skal minde hende om deres kærligheds forsommer, fin
des i hans brev til hende fra d. 13. juni 1873, for det år fik den el
lers ikke brevskrivende Hørup travlt med netop det. Brevene er
alle, som også de senere breve til Henriette Steen, uden tilegnelse
og uden underskrift, men brevene fra 1873 er ret åbne og ikke
som samlingen fra hans fængselsophold i 1 8 8 9 -9 0 skrevet mere
39