Previous Page  21 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 211 Next Page
Page Background

»Efterretninger om ægtepar«

Hvordan krisen blev overstået, kan ikke dokumenteres, men

fra 1762 og resten af deres fælles liv er det atter: »Mon chèr coeur,

ma bonne amie, ma très aimée douce petite Femme«. (Mit kære

hjerte, min søde veninde, min højtelskede søde lille kone).

Fra Adelgunde er der kun bevaret

8

breve til Jobst Gerhard fra

årene 1753 -54 og 1762-63. De første er med en usikker skrift og

kopieret over mandens model - jeg elsker dig, jeg savner dig, min

skat osv. - og når du nu er i Paris, så køb lige nogle pæne mønstre

til broderier. Et af børnene har været syg, lidt bysladder, hun har

lejet et godt hus, som han har forlangt, hun ville nu hellere have

haft et andet med en anden beliggenhed, men »les femmes sont

fait pour obéir, aussi l'ai je fait«, (kvinder er skabt til at adlyde,

som jeg har gjort det).

Forlovelse - forventning

Året efter tællingen fik ægteparret de Bang i Stormgade en datter,

Antoinette Frederikke. I 1797 blev hun forlovet med Chr. Ulrik

Ditlev von Eggers

,9

og 31. august skrev hun til ham:

»Dine ønsker er mig stedse en kier lov, som mit hierte og

min forstand lige gierne opfylder. Ikke et ord om min

længsel efter dig, du som kiender mit hierte kan ene fatte

den. Min moder hilser, jeg omfavner dig og er evig din

Frederikke«.

Således er slutningen, men brevets indhold er bl. a. en sladder­

historie om en fælles bekendt, justitsråd Schiøtts datter, forlovet

med den unge Lawetz, som i et svagt øjeblik har glemt hvad hun

skylder sig selv, pligten og sine jævnlige - så nu skal de have bryl­

lup!

Frederikke fortæller, at hun under den forlovedes portræt, som

hun har i sit værelse, har skrevet: »Si la vie est courte pour le

plaisir, qu'elle est longue pour la vertu«. Der var ikke noget brev

fra ham med posten og det er forfærdeligt:

»O jeg ved da hverken om du er levende eller død, o min

Eggers, du kjænte intet til mit hjærte, da du bad mig om

min haand, du var uvidende om hvor ømt og deltagende

19