21 / 211
»Efterretninger om ægtepar«
Hvordan krisen blev overstået, kan ikke dokumenteres, men
fra 1762 og resten af deres fælles liv er det atter: »Mon chèr coeur,
ma bonne amie, ma très aimée douce petite Femme«. (Mit kære
hjerte, min søde veninde, min højtelskede søde lille kone).
Fra Adelgunde er der kun bevaret
8
breve til Jobst Gerhard fra
årene 1753 -54 og 1762-63. De første er med en usikker skrift og
kopieret over mandens model - jeg elsker dig, jeg savner dig, min
skat osv. - og når du nu er i Paris, så køb lige nogle pæne mønstre
til broderier. Et af børnene har været syg, lidt bysladder, hun har
lejet et godt hus, som han har forlangt, hun ville nu hellere have
haft et andet med en anden beliggenhed, men »les femmes sont
fait pour obéir, aussi l'ai je fait«, (kvinder er skabt til at adlyde,
som jeg har gjort det).
Forlovelse - forventning
Året efter tællingen fik ægteparret de Bang i Stormgade en datter,
Antoinette Frederikke. I 1797 blev hun forlovet med Chr. Ulrik
Ditlev von Eggers
,9
og 31. august skrev hun til ham:
»Dine ønsker er mig stedse en kier lov, som mit hierte og
min forstand lige gierne opfylder. Ikke et ord om min
længsel efter dig, du som kiender mit hierte kan ene fatte
den. Min moder hilser, jeg omfavner dig og er evig din
Frederikke«.
Således er slutningen, men brevets indhold er bl. a. en sladder
historie om en fælles bekendt, justitsråd Schiøtts datter, forlovet
med den unge Lawetz, som i et svagt øjeblik har glemt hvad hun
skylder sig selv, pligten og sine jævnlige - så nu skal de have bryl
lup!
Frederikke fortæller, at hun under den forlovedes portræt, som
hun har i sit værelse, har skrevet: »Si la vie est courte pour le
plaisir, qu'elle est longue pour la vertu«. Der var ikke noget brev
fra ham med posten og det er forfærdeligt:
»O jeg ved da hverken om du er levende eller død, o min
Eggers, du kjænte intet til mit hjærte, da du bad mig om
min haand, du var uvidende om hvor ømt og deltagende
19