16 / 211
»Die Suppe stehet auf dem Tisch. Hiermit Gott befohlen.
Ich wünsch bald zu ervahren, dass du gesundt bist. Ich
küsse dich millionen Mahl in Gedanken und bin bis im
Tode, liebe süsse Frau, dein getreuer Mann
J. G. v Schölten«
Karen Hjorth
(suppen står på bordet, gud befalet, jeg ønsker snart at få at vide
om du er rask. Jeg kysser dig en million gange i tankerne og er til
døden, kære søde kone, din trofaste mand).
Jobst Gerhard von Scholten, senere general og ejer af Ødstedgård
i Elbo herred, Vejle amt, var 17. januar 1749, 26 år gammel, blevet
gift med Adelgunde Elisabeth Amalie von Kleist, 19 år. Fra årene
1748 til 1776 er der bevaret 95 breve fra ham til hende, og skal
man tage ordene for deres pålydende, så er der i dette ægteskab
tale om en stor livslang kærlighed. »Ma chère et bienaimée petite
Femme, mon doux Coeur, mon chèr A n g e ,
«, skriver han
nytårsaften 1768, han har ikke hørt fra hende i uger og fortsætter:
»mais que tu le croye ou non, et quoique tu sois une m é
chante Femme je t'aime pourtant autant que je suis
capable d'aimer et autant que je t'ai aimé depuis 24 ans,
c'est tout ce que je puis faire. Mais tu ne m'aime plus,
sans cela tu m'écrirois bien«.
(Min kære og højtelskede lille kone, mit blide hjerte, min kære
engel . . . men om du tror det eller ej, selv om du er en uartig
kone, så elsker jeg dig, så meget jeg er i stand til at elske og så me
get som jeg har elsket dig i 24 år - det er alt jeg kan. Men du el
sker mig ikke mere for ellers ville du skrive til mig
).8
Grunden til hendes tavshed, gætter han, er en uenighed mellem
dem om deres datter Louise, »coquine de Fille« (pokkers til pige),
der vil giftes med en »vaurien« (døgenigt), men ganske overser, at
hverken hendes eller hans far nogensinde vil give deres samtykke
til den forbindelse. Han beskylder sin svigermoder og svoger for
at have virket for forbindelsen med den unge Trampe, der garan
14