17 / 211
»Efterretninger om ægtepar«
teret vil blive sendt til Munkholm i flere år, mens Louise vil miste
hele sit gode omdømme, og hvis hendes mor støtter hende, vil al
verden tro, at hun gør det bare for at volde faderen sorg!
Efter denne svada bliver der i en kærlig tone fortalt om alt det
nye, han har købt til hende i København, og han ender med at
bede hende alligevel elske ham en lille smule om ikke for andet
så for deres børns skyld, men selv er han »de coeur et d'ame . . . .
tout a toi« (af hjerte og sjæl - helt din).
I denne familie skulle far nok bestemme hvem hans datter
skulle gifte sig med. Og dog, Louise blev i 1769 gift med Jørgen
Ditlev, greve Trampe.
Huskede J. G. von Scholten mon, hvordan han gjorde kur til
Adelgunde Elisabeth 20 år tidligere. I et brev fra juni 1748 instru
erede han hende i at sende ham breve, men adressere dem til hans
tjener, for så ville hans far ikke blive nysgerrig og læse brevene.
J. G. beklagede, at han ikke kan gifte sig, før han er avanceret, og
han kan ikke avancere, før han har betalt sin gæld, og det kan
kun ske med hjælp fra hans far. Han har fået venners venner til
at bringe sagen på bane over for faren, så måske, men den øko
nomiske situation er værre end nogensinde, han skylder mange
penge, har ingen, og har ikke udsigt til at få nogen, med mindre
der sker et mirakel. »Mon chère ange, je t'aime de tout mon
coeur«, men hvorfor har hun svaret ham på tysk, det er et ræd
somt sprog og vil hun venligst Ȏcris a l'avenir des lettres fran
çaises et plus te n d r e s
ton triste et fidèle amant«.
(Min kære engel, jeg elsker dig af hele mit hjerte . . . skriv i frem
tiden franske breve og lidt ømmere, din bedrøvede og trofaste el
skede).
Ved siden af blev der også ført en tilsyneladende mere »officiel«
korrespondance mellem de forlovede:
»Mademoiselle . . . . j'ai voulu a la hâte avoir l'honneur
de m'informer de l'etat de votre santé et de celle de vos
chers Parens, et d'ou il vient, que vous ne m'avez pas fait
l'honneur de répondre a ma lettre de 28. Je n'espere pas
que vous est malade, ou que vous m'avez oublié«.
15