HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ringsfase, og hvor skolen vitterligt havde et stort socialt ansvar.

Lærerindernes kontante og konstante bestræbelser på at blive

accepteret som gode undervisere på lige fod med deres mandlige

kolleger var medvirkende til, at de konstruerede og praktiserede

et fag, der hed det samme som en aktivitet i hjemmene, - nem

lig håndarbejde, men som kun rummede den strengeste del af

denne aktivitet. Da eleverne fortrinsvis var fra fattige hjem, blev

både læringsformen og modelrækken udvalgt, så den tilgodeså

behovene hos denne befolkningsgruppe. Af nødvendighedshen

syn gav de ikke plads til de mere glædesbetonede sider af hånd

arbejde. Indlæringsmetoderne blev valgt efter, om de hurtigt gav

det ønskede resultat, og man må medgive lærerinderne, at de for

stod at opbygge et regelsæt med indbyggede kontrolforanstaltnin

ger. Et regelsæt, der stadfæstedes bl.a. i lærebøger og i flere årtier

blev anset for så principielt, at det under ingen omstændigheder

kunne fraviges.

Under de daværende forhold blev håndarbejdsundervisningen

uden tvivl meget gavnlig for mange elever. Men efterhånden satte

også borgerskabet deres døtre i de kommunale skoler, og dermed

skulle lærerinderne - og skolen - have haft øje for, at håndar-

bejdsfaget skulle have været ændret. Men lærerindernes og må

ske også omgivelsernes tro på, hvad en god håndarbejdslærer inde

var, har åbenbart været så stærk, at en ændring var udelukket.

De skulle endnu i mange år kæmpe for deres egen professionali

sering og har bl.a. af den grund ikke magtet at se, at det kunne

være gavnligt for faget og pigerne, om der blev indført valgmulig

heder, - de valgmuligheder, som Rosalie Schallenfeld pointerede

så kraftigt var dannende for den enkelte elevs udvikling af døm

mekraft. Og - tilføjer jeg - glæde ved at fremstille håndarbejder.

Sagens kerne

I denne artikel har jeg meget kort gengivet den omfattende dis

kussion, som førtes over to årtier i Københavns kommune. Da

jeg til min afhandling skulle analysere debatten og indlæggenes

indhold, kunne jeg hverken finde hoved eller hale på noget. Dis

kussionen var yderst diffus og gik hid og did. To år lå min un 

dersøgelse faktisk på hylden, fordi jeg ikke kunne se struktu

ren. Først da jeg medtænkte lærerindernes professionalisering,

Minna Kragelund

2 0 4