200 / 211
Minna Kragelund
hvor kolleger, forældre, elever og andre kunne beskue håndarbej
derne og med egne øjne se, at her var der tale om en dygtig - og
professionel - lærerinde. Det har helt givet også styrket fagets
status, at Emilie West i 1889 udgav en meget håndfast lærebog.
Den indgød alvor, og ved at blade i den, kunne enhver se, at der
skulle ekspertise til for at undervise i håndarbejde. Det var ikke
enhver beskåret.
416 hdndarbejdslærerinder
1 1900 var det 416 lærerinder beskåret at undervise i håndarbejde
i de kommunale skoler i København. Det ved vi bl.a. fra en stor
undersøgelse, som skoledirektionen foranstaltede. Den udpegede
lærerinde Anna Eeg Schou fra Gasværksvejens Betalingsskole til
at foretage undersøgelsen.
Anna Eeg Schou blev ansat i Københavns skolevæsen i 1880
med fastansættelse i 1885, hvor hun var 32 år. Hun havde ikke
markeret sig i den offentlige debat om håndarbejdsundervisning
hverken mundtligt eller skriftligt. Hvorfor valgtes så netop hun?
Det var skoledirektør Sophus Bauditz, der til skoledirektionen
indstillede Anna Eeg Schou. I indstillingen13 nævner direktøren
intet om hendes faglige kvalifikationer, men skriver, at han per
sonligt kender Fru Schou som »en dannet, taktfuld Dame, der er
i Besiddelse af en i høj Grad tiltalende Optræden . .« . For skole
direktøren har det sikkert været vigtigt at udpege en i forhold til
håndarbejdsdiskussionen neutral person, der netop IKKE havde
markeret sig.
Anna Schou fik halvandet år til sin undersøgelse af håndar-
bejdsfagets aktuelle situation. Resultatet findes i Stadsarkivet i
form af en indberetning og et forslag til undervisningsplan. Der
er ikke alene tale om et omfattende arbejde, men også om et
yderst seriøst arbejde, der bygger på stor viden om og forståelse
for både håndarbejdsfaget, elevernes situation og skolevæsenets
daværende sociale forpligtelse.
I min Ph.D.-afhandling har Anna Schous skrivelser fået megen
plads, og både indberetningen og forslaget til undervisningsplan
er vedlagt som bilag.
Anna Schou gjorde et stort forarbejde, idet hun rejste både
til Stockholm og Christiania for at gøre sig bekendt med forhol-
198