199 / 211
Kærlighed til kaldet - et tveægget sværd
havde fortsat privilegium på at få offentligt støttet undervisning
på de statslige lærerseminarier.
Det var således forbundet med store økonomiske ofre for en
kvinde at tage en pædagogisk eksamen. Dette er en af grundene
til, at lærerinder i mange år rekrutteredes fortrinsvis fra borger
skabet og mellemklassen, selv om langt fra alle fik deres uddan
nelse betalt af familien. Mange af dem havde et langt uddannel
sesforløb, fordi de måtte afbryde læsningen med erhvervsarbejde
for så igen at vende tilbage til bøgerne.
Det var vanskeligt for kvinder rent formelt at få slået fast, at
de havde pædagogisk kompetence. Men endnu sværere var den
holdningsmæssige accept af kvinder som professionelle pædago
ger. De måtte gennem lange og seje kampe for at få blot nogen
lunde samme status som deres mandlige kolleger.
I denne både faglige og holdningsmæssige kamp var det, at
lærerinderne så at sige brugte håndarbejdsfaget. Mænd kunne og
ville ikke undervise i dette pigefag, og det var derfor i dette fag, at
kvinderne havde usammenlignelige kort på hånden i kampen for
at blive anset for professionelle.
Håndarbejde som kampfag
Det er, når vi i dag ser i bakspejlet, at vi kan se, at lærerinderne
brugte håndarbejdsfaget som kampfag, - som et middel i deres
egen kamp for professionalisering. Sådan har de sikkert ikke op
levet det i 1900. Når de i hundredvis deltog i den løbende debat,
var det, fordi de alle mente, at de hver især vidste bedst. Håndar
bejde lå dem simpelt hen stærkt på sinde, og håndarbejde kunne
samle flere lærerinder til møder end andre fag, som de jo også
underviste i.
Anskuelsesundervisning var et af de nye midler i skolen, og de
fleste fag benyttede sig heraf. For lærerindernes bestræbelser på
at overbevise omverdenen om deres professionalisme kan man
sige, at anskuelsesundervisning passede som hånd i handske. Det
var nemlig en undervisningsform, der var yderst synlig; den kræ
vede mange såkaldte apparater, f.eks. syramme på højde med
lærerinden selv og strikkepinde så store som grydeskeer. Den
schallenfeldske undervisningsmetode krævede fremstilling af en
lang række prøveklude, og de fyldte godt på den årlige udstilling,
197